Let og lækker coleslaw med spidskål og gulerod

Fletkrans med rabarber og marcipan

fletkransDenne smukke fletkrans smager himmelsk af syrlige rabarber og sød marcipan. Jeg sad og skrev speciale hele dagen i går, men jeg havde lige et bundt rabarber i køleskabet, som skulle bruges, hvilket resulterede i denne lækre sag (som for øvrigt er helt vild nem at lave). Jeg er vild med, at man endelig kan få rabarber i supermarkedet, mens jeg spændt venter på, at mine egne begynder at være så store, at jeg kan plukke dem. Jeg gror rabarber på min altan i en stor potte og det virker rigtig godt! Så man behøver altså ikke en stor have for at dyrke sine grøntsager selv – en altan kan altså også gøre det 😉

Fletkrans med rabarber og marcipan

Tid: 2 timer

Antal: 6-10 personer

  • 25 g. gær
  • 2,5 dl. mælk (gerne letmælk)
  • 50 g. rørsukker
  • 1/2 tsk. salt
  • 1 æg
  • 100 g. koldt smør
  • 550 g. hvedemel
  • 1 æg til pensling

Fyld

  • 500 g. rabarber
  • 1,5 spsk. sukker
  • Kornene af en vaniljestang
  • 1,5 spsk. vand
  • 100 g. marcipan
  • Perlesukker

Fremgangsmåde

  1. Skær rabarber ud i mindre stykker og kom dem i en gryde sammen med vand, kornene fra vaniljen + vaniljestangen og sukker (mas kornene fra vaniljen ud i lidt af sukkeret inden du kommer det i, så fordeler de sig bedre i rabarbergrøden)
  2. Lad rabarbergrøden simre til de er helt kogt ud – smag evt. lige grøden til og se om du vil have mere sukker i. Kom grøden i en skål og på køl til det skal smøres på dejen
  3. Lun mælken og opløs gæren heri. Tilsæt salt, æg og sukker – rør det godt sammen
  4. Skær smør ud i mindre skiver og kom det i dejen – tilsæt halvdelen af melet og rør det godt igen sammen
  5. Tilsæt så den resterende del af melet – rør det sammen til du ikke kan mere og ælt det færdigt på køkkenbordet. Dejen skal være smidig og fugtig, men ikke klistret
  6. Kom dejen tilbage i skålen og stil den til hævning med et klæde over i 1 time
  7. Når dejen har hævet ruller du den ud på et meldrysset bord i en stor firkant (ca. 30×50 cm). Smør så den nu kolde og faste rabarbergrød ud på dejen i et pænt lag. Riv marcipan og smuldre det over rabarbergrøden
  8. Rul kransen sammen fra den ene ende til den anden på den lange led, så du får en lang roulade. Skær så feltkransen op på midten mod den ene ende, som du ikke skærer helt igennem. Tag nu de to ender og sno dem indover hinanden i et flot mønster – pas på, at fyldet ikke flyder ud. Placer din fletkrans på et stykke bagepapir. Pensle med et sammenpisket æg og drys med perlesukker. Lad den hæve i 30 min.
  9. Tænd ovnen på 180º alm. ovn og bag din fletkrans i ca. 25-30 min. eller til den er flot gylden

fletkrans

fletkrans

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Let og lækker coleslaw med spidskål og gulerod