Lussekatte/Luciaboller - en skøn juletradition

Chia-alamande – risalamande i en sundere udgave

img_6940

Chiagrød smager fantastisk, og det gør risalamande bestemt også. Så her får du de to i en helt vildt dejlig kombination. Den er ekstrem julet, cremet og bare mega lækker; det er virkelig luksusmorgenmad, når det er aller bedst, hvis du spørger mig. Og så er det selvfølgelig også en sundere udgave af den almindelige risalamande, som derfor også sagtens kan spises som et supplement, hvis man gerne vil undgå den fede udgave.

Apropos jul, så er jeg virkelig gået all in på jul i år. Både A. og jeg arbejder rigtig meget i øjeblikket, så jeg forsøger at hygge lidt ekstra om os, når vi er hjemme. Derfor har vi også fået det sødeste, lille juletræ, som står og pynter i vores stue med en masse smuk pynt og julelys. Vores kalenderlys synes desværre, at julen går alt for hurtigt, så det insisterer på ikke at brænde ned over den 2. december…. Men det er desværre ret typisk mig, kun at være nået halvvejs, når vi runder den 24 – jeg burde havde det stående på mit arbejde, så ville det nok være brændt med ned. 😉 Men jeg ved heldigvis, at jeg ikke er den eneste, der har svært ved at få kalenderlyset til at følge med. Næste år må jeg købe det tyndeste kalenderlys, jeg kan finde, så der er en chance for, at vi får det brændt ned.

Chia-alamande

Forberedelsestid: 10 min.

Antal: 1 person

  • 3 spsk. neutral skyr
  • 2 spsk. chiafrø
  • 1 tsk. vaniljepulver
  • 0,5 dl. fedtfattig mælk
  • Smag til med lidt sødemiddel – jeg bruger Perfekt Sød fra EASIS, som du kan købe lige her. (kan undlades)
  • 2-3 spsk. god kirsebærsauce
  • Smuttede og hakkede mandler

Fremgangsmåde – aftenen før

  1. Bland skyr, chiafrø, vaniljepulver og mælk sammen i en skål – smag det evt. til med sødemiddel eller lignende.
  2. Kom folie over og stil det i køleskabet natten over

Fremgangsmåde – om morgenen

  1. Om morgenen koger du vand til at smutte mandler med – blot en lille håndfuld
  2. Når mandlerne er smuttede hakker du dem fint
  3. Kom kirsebærsauce og de hakkede mandler på din chia-alamande og nyd den med det samme – du kan også varme kirsebærsaucen, hvis du bedre kan lide den varm

Find flere nemme og lækre morgenmadsopskrifter.

img_6949

   

1 kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Lussekatte/Luciaboller - en skøn juletradition