Madplan uge 47

Grønkålssalat med and, rødkål og appelsin

img_6652

And er sådan en skøn spise i juletiden, og hvis du ligesom jeg også hurtigt kan få nok af den fede julemad, så passer and altså også rigtig godt i salater – især i kombination med grønkål, som virkelig er en af mine favoritter i vintermånederne.

Du kan enten vælge at bruge frisklavet andekød eller bruge rester fra dagen i forvejen til den her grønkålssalat. I min grønkålssalat brugte jeg koldt andekød fra dagen i forvejen, men jeg foretrækker altså helt varmt og frisklavet kød i salaten, der stadig er dejlig sprødt. Men begge versioner smager skønt, så brug endelig, hvad du har. Du kan også skifte andekødet ud med flæskesteg, eller helt undlade kød i salaten; det er faktisk også næsten den her salat (minus andekødet), jeg serverer til juleaften hos min familie – i den udgave er der også tilsat tranebær og lidt balsamico, hvilket du selvfølgelig også kan gøre i denne.

Grønkålssalat med and, rødkål og appelsin

Forberedelsestid: 1 time såfremt du ikke bruger rester fra en and

Antal: 4 personer

  • 2 andebryster
  • 1-2 håndfulde grønkål, hakket
  • 1/4 rødkål, fintsnittet
  • Kerner fra ca. 1/2 granatæble
  • 1 håndfuld hakkede mandler
  • 1 appelsin skåret i fine tern

Fremgangsmåde

  1. Tænd ovnen på 180º alm. ovn
  2. Rens andebrysterne og gnid dem med salt – kom dem i et lille ildfast fad og ind i den varme ovn i ca. 40-50 min. – hvis brysterne ikke er sprøde nok, kan du give dem nogle få minutter på grill inden de tages ud af ovnen.
  3. I mellemtiden laver du salaten
  4. Riv det varme andekød fra hinanden med en gaffel og fordel det i salaten

img_6654

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Madplan uge 47