Madplan uge 42

Sund æblekage med nøddecrunch; både til dessert og morgenmad

Sund æblekage

Sund æblekage, der også kan spises til morgenmad? Jep, det er ikke engang løgn. Denne lækre sag er nemlig ret mættende og indeholder et minimum af sukker, så du kan altså roligt spise den til både morgenmad eller som en sund dessert. Og så passer den jo perfekt til årstiden og ikke mindst efterårsferien, som vi jo går ind i nu. Min efterårsferie er på ingen måder planlagt endnu, men jeg skal blandt andet besøge min familie, til fødselsdag og så skal jeg have lavet en hel masse lækre opskrifter klar til jer. Derudover skal min familie og jeg holde Mortens Aften på lørdag. Og ja, vi er i rigtig god tid, men november er bare allerede super tætpakket, så derfor har vi valgt at ligge det der.

Hvad har I af planer I jeres efterårsferie? Jeg ville elske, hvis I ville dele dem med mig, så jeg måske kan blive lidt inspireret, så smid endelig en kommentar til indlægget her.

Sund æblekage med nøddecrunch

Forberedelsestid: 30 min.

Ovntid: 5 min.

Antal: 4. personer

 

Æblemos

  • 1 kg. søde, modne æbler, skåret i tern
  • Korn fra 1 vaniljestang
  • 50 g. rørsukker
  • 2 dl. vand

Nøddecrunch

  • 150 g. mandler, groft hakket
  • 6 spsk. finvalsede havregryn
  • 150 g. hasselnødder, groft hakket
  • 1 spsk. honning

Andet

  • Skyr med smag af vanilje

Fremgangsmåde

  1. skær æblerne ud i tern og kom dem i en stor gryde sammen med vand. Mas kornene fra vaniljestangen ud i rørsukkeret og kom også det og selve vaniljestangen deri.
  2. Lad det hele koge til æblerne er kogt ud. Fisk så vaniljestangen op og blend det hele i en stavblender. Lad det køle af.
  3. Tænd ovnen på 200º alm. ovn.
  4. Kom alle ingredienserne til din nøddecrunch i en skål og rør det godt sammen. Fordel det på et stykke bagepapir og bag det i den forvarmede ovn i ca. 5 min. – hold øje med det. Det skal være gyldent, men bestemt ikke brændt. Lad den færdige nøddecrunch køle af på en bagerist.
  5. Kom skiftevis den afkølede æblemos og afkølede nøddecrunch i et glas med vaniljeskyr, så du lægger det i lag som vist på billedet.

Du kan finde flere nemme og sunde desserter lige her.

Sund æblekage

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Madplan uge 42