Grød med mangopure og hindbær

Frisk linsesalat med blomkål, ærteskud og saltmandler

linsesalat

Frisk linsesalat med blomkål, ærteskud og saltmandler

Den her linsesalat er lynhurtigt blevet en af mine favoritter. Foruden, at den mætter super godt, så smager den virkelig bare dejligt. Det er især den syrlige citron-olie-eddikedressing, der giver salaten en dejlig frisk smag. Derudover er den her linsesalat fyldt med proteiner fra linserne, som altså gør salaten til et helt måltid i sig selv, hvorfor man sagtens kan undvære kød, når man spiser den. Hvis man alligevel gerne vil have kød til, så kan jeg anbefale kylling.

Linsesalat med blomkål, ærteskud og saltmandler (4. personer)

  • 1 dåse grønne linser, skyllet (kan evt. købes i Netto)
  • 1 bundt forårsløg, finthakket
  • 1 bundt persille, finthakket
  • 1 bakke ærteskud, skyllet
  • 1 helt blomkål – ca. 500g.
  • 200g. god feta i mindre stykker
  • ca. 100g. ristede saltmandler – du kan finde min opskrift her 

Dressing

  • 3 spsk. god olivenolie
  • 1 spsk. æblecidereddike
  • 1 økologisk citron – saft og skal
  • Salt og peber

Fremgangsmåde

  1. Drøn de grønne linser for vand og skyl dem grundigt i en sigte
  2. I en minihakker hakker du blomkål helt fint, så det bliver noget ala blomkålsris – tag lidt af gangen, så du ikke ødelægger din minihakker
  3. Bland så linser, blomkål, forårsløg, ærteskud, persille og feta sammen i en stor skål – drys med saltmandlerne
  4. I en lille skål blander du olivenolie, æblecidereddike, saft og skal fra en økologisk citron og salt og peber
  5. Hæld dressingen over linsesalaten og vend det hele godt sammen
  6. Server din linsesalat som den er eller sammen med et godt stykke brød eller lidt kød

Hvis du ikke lige føler for at lave saltmandler, kan du også riste nogle græskarkerner på en tør pande og drysse med saltflager. Hvis man gerne vil lave linsesalaten vegansk, kan man jo bare undlade fetaosten.

Mangler du inspiration til flere lækre salater eller andet tilbehør? Så kan du finde det lige her. 

linsesalat

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Grød med mangopure og hindbær