jordbær-rabarbercrumble i en sundere udgave

Grød med mangopure og hindbær

grød med mangopure

Dette indlæg indeholder affiliate links.
I sidste uge var jeg på Mad & Kaffe i København med en veninde, hvor vi fik den bedste grød, jeg nogensinde har smagt. Derfor måtte jeg simpelthen forsøge at gøre dem kunsten efter, hvilket resulterede i denne lækre grød med mangopure. Det blev virkelig et godt resultat, hvis jeg selv skal sige det – og også ret tro den grød, jeg forsøgte at efterligne. På grøden hos Mad & Kaffe var der granatæblekerner, hvilket også var virkelig lækkert, men det er altså den her mangopure, der stjæler showet, så hvad du vælger at komme på af bær, er helt op til dig – jeg er sikker på, at det hele smager dejligt!

Hvis du ikke har været på Mad & Kaffe endnu, så synes jeg virkelig, at du skal tage et smut forbi, hvis du er i København – og nej, det er ikke noget, jeg er blevet betalt for at sige; det var virkelig et dejligt sted med skøn mad!

Mangopure 

Forberedelsestid: 20 min.

  • 1 moden mango
  • 1 dl. vand
  • Et nip salt
  • 1 spsk. sødemiddel (jeg bruger Perfect sød fra Easis) eller 1-2 spsk. sukker

Fremgangsmåde

  1. Fjern skrallen og skær mangoen ud i nogle mindre stykker
  2. Kom den i en lille gryde sammen med vandet
  3. Lad det koge i ca. 10-15 min. til mangostykkerne er bløde (kogetiden afhænger af, hvor moden din mango er)
  4. Når det er gjort blender du hele herligheden med en stavblender
  5. Kom den blendede masse gennem en si og mas det godt rundt i sien med en ske, så du får alt den fine mangosaft siet fra – gør dette til der ikke er mere vand tilbage. Gem evt. mangomassen, der er tilbage i sien, i en frysepose og kom det på frost, så kan du bruge det til smoothies
  6. Kom den fine mangopure i en tætlukket beholder og stil den på køl til du skal bruge den

Grød

Forberedelsestid: 5-7 min.

  • 1 dl. grovvalsede havregryn
  • 1 dl. mælk
  • 1 dl. vand
  • 1 nip salt

Fremgangsmåde

  1. Kom alle ingredienserne i en lille gryde og skru op komfuret op på mellemhøj varme
  2. Når grøden koger skruer du ned for varmen til middel varme og rører rundt i grøden, så den ikke brænder på
  3. Lad det koge i min. 5-7 min. under omrøring
  4. Tag grøden af varmen, når den er færdig

Server den færdige grød med en skefuld mangopure, friske hindbær og eventuelt hampefrø, mandler eller andet crunch – det kunne også være denne fremragende müsli. Den lækre mangopure kan holde sig nogle dage i køleskabet i en tætlukket boks og der er til et lille glas i opskriften.

grød med mangopure

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

jordbær-rabarbercrumble i en sundere udgave