Spansk tortilla med kartofler og chorizo

Hjemmelavet skyr-is med jordbær

Dette indlæg indeholder affiliate links.

Hjemmelavet is er ikke spor svært at lave, og det behøver heller ikke være noget med tonsvis af fløde – selvom det nu heller ikke er en dårlig ting! Den her version er dog også en del lettere i kalorieregnskabet, fordi den er lavet på skyr i stedet for fløde. Derudover er denne skyr-is med jordbær helt ekstremt nem at lave, og du har sikkert de fleste ting i køkkenet i forvejen.

A. er ret glad for de der købe skub-op-is, og jeg tror, at vores lokale Fakta har haft et ret godt tilbud på dem – de fylder i hvert fald hele vores fryser lige pt. Så jeg tænkte, at det var på tide, at jeg forsøgte mig med en sundere version, så vi både slipper for underlige købe-is og mindsker emballagespildet.

Skyr-is med jordbær (5 stk)

Forberedelsestid: 10 min.

Frys: min. 5 timer

  • 200g. jordbær (jeg brugte fra frost)
  • 1 vaniljestang
  • 1/2 citron
  • 1 spsk. Perfect Sød fra Easis – alternativt er det omkring 100g. sukker
  • 6 peberkorn
  • 5 spsk. skyr, neutral
  • 3 spsk. mælk – jeg brugte sødmælk

Fremgangsmåde

  1. Skrab kornene ud af vaniljestangen og kom dem ned i en lille gryde sammen med den tomme vaniljestang, citronsaft, jordbær, sødemiddel og de seks peberkorn
  2. Lad det hele koge godt ind nogle minutter ved middel varme til jordbærrene er helt bløde og snaskede
  3. Fisk de 6 peberkorn og vaniljestangen op af jordbærmassen
  4. Blend det hele godt igennem med en stavblender til du har en jævn masse
  5. Tilsæt de 5 spsk. skyr og rør det godt ud i jordbærmassen – det kan være en idé at gøre det lidt ad gangen, så du får rørt skyren helt ud i blandingen
  6. Tilsæt så mælken, så du får en lidt mere flydende masse
  7. Tag din informe frem – jeg har købt mine i Panduro med tilhørende ispinde for 109kr. Det behøver altså ikke koste en formue. Jeg tror også, at IKEA sælger noget lignende.
  8. Fordel din skyr-is med jordbær i formene, kom ispindene i og stil det på køl natten over eller til det er frossent

Hvis du mangler flere opskrifter på andre sundere, søde sager, så kan du finde det lige her.

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Spansk tortilla med kartofler og chorizo