Den bedste sommersalat med friske asparges og ærter

Bruschetta med tomat, krydderurter og hjemmelavet flutes


Bruschetta med tomat, krydderurter og hjemmelavet flutes

Bruschetta er en skøn forret og især her i sommervarmen med et koldt glas hvidvin. Man kan også vælge at spise bruschetta til aftensmad – det gjorde vi den anden dag med sammen med denne salat, så der var lidt mere mad i retten. Jeg brugte det brød, jeg selv havde bagt. Da jeg lavede hvidløgsflutes med fuldkorn den anden dag, lavede jeg nemlig et ekstra flute uden hvidløgssmør, som så blev brugt til dette formål.

Bruschetta med tomat og krydderurter

  • Et godt brød eller eventuelt det hjemmelavede, som du finder opskriften på længere nede på siden
  • 3 store tomater, der er hakket fint
  • En god håndfuld frisk basilikum, der er hakket fint
  • En god håndfuld frisk oregano, der er hakket fint
  • 1-2 pakke frisk mozzarella
  • salt og peber
  • Olivenolie

Fremgangsmåde – bruschetta med tomat og krydderurter

  1. Tænd ovnen på 200º varmluft
  2. Skær brødet ud i skiver på ca. 1 cm. tykkelsen
  3. Læg skiverne med den store side opad på en plade beklædt med bagepapir og pensle dem med olie
  4. Skær mozzarellaen ud, så den passer med antallet af brødskiver
  5. Kom en skive mozzarella på hvert brød
  6. Bag dem i ca. 10 minutter til de er gyldne og ser sprøde ud
  7. I mellemtiden laver du tomatfyldet, hvor du blander tomat godt sammen med krydderurter, salt og peber
  8. Når brødskiverne er færdige tager du dem ud af ovnen og kommer fyldet på
  9. Ser straks dine bruschetta, mens brødet er sprødt

Flutes med fuldkorn

  • 50g. gær
  • 4 dl. lunkent vand
  • 0,5 tsk. honning
  • 1 tsk. salt
  • 100g. grahamsmel
  • 50g. durummel
  • 500g. hvedemel ? ca, 100g. af dette kan med fordel udskiftes med fuldkorns hvedemel

Fremgangsmåde – flutes

  1. I en stor skål udbløder du gær i det lunke vand.
  2. Tilsæt så honning og salt og rør godt rundt
  3. Kom så grahamsmel og durummel i ? rør igen
  4. Tilsæt så de 500g. hvedemel og rør dejen så godt sammen du nu kan i skålen
  5. Kom lidt mel på bordpladen og ælt dejen færdig der ? dejen skal være elastisk og smidig og må gerne være en smule klistret
  6. Kom dejen tilbage i skålen og stil den til hævning et lunt sted i 60 min. med et klæde over.

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Den bedste sommersalat med friske asparges og ærter