Lasagne - den bedste opskrift fyldt med grøntsager

Boller i karry – en sundere udgave

Boller i karry

Boller i karry er en klassiker i de fleste hjem, fordi det er en rigtig nem og velsmagende ret. Men retten i sig selv tager altså ikke mange kegler på sundhedsbarometret. Men det er heldigvis nemt at ændre på.  Derfor har jeg forsøgt at gøre den lækre ret en hel del sundere – helt uden at forringe den gode smag. Tværtimod, så synes jeg, at smager bliver endnu mere lækker, når man tilføjer nogle grøntsager, der komplimenterer retten. Grøntsagerne, som jeg har valgt at bruge, klæder nemlig virkelig krydderierne og giver et sødt modspil til den ellers lidt stærke karry. Den her opskrift er et rigtig godt bud på en sund, nem og ikke mindst super lækker hverdagsret, som også sagtens kan fungere som gæstemad.

Boller i karry (ca. 4 personer)

Forberedelsestid: 30 min.


Kødboller

  • 500g. svinekød (5-7%) eller hakket kyllingekød – begge dele fungerer fint
  • 1 finthakket løg
  • 1/2 dl. mælk ( jeg brugte skummetmælk)
  • 1 dl. havregryn eller ruggryn (brug, hvad du har)
  • Salt og peber

Karrysaucen med grøntsager

  • 30g smør
  • 1,5 tsk. spidskommen
  • 1 spsk. god karry
  • 1 lille æble
  • 1 stængel bladselleri
  • 1 lille løg
  • 2 skrællede gulerødder
  • 4 spsk. mel (uden top)
  • 3,5 dl. mælk
  • 4 dl. kogende vand
  • 1 boullionterning (grøntsags)
  • Salt og peber

Tilbehør

  • Speltkerner, bulgur eller almindelige fuldkornsris (jeg brugte speltkerner, og det var et lækkert alternativ til ris)
  • Eventuelt æbler i tern, rosiner, tørret frugt, eller hvad man nu lige synes er lækkert at komme på

Fremgangsmåde 

  1. Rør alle ingredienserne til kødbollerne sammen i en skål, så du får en fin og blød fars. Derefter former du ca. 10 kødboller med en spiseske og lægger dem på en tallerken.
  2. Vask og rens dine grøntsager til sovsen og skær dem ud i mindre stykker. Jeg kommer lidt efter lidt mine grøntsager ned i en minihakker, da jeg gerne vil have, at de nærmest forsvinder i sovsen. Har du ikke en minihakker, burde en almindelig blender eller stavblender også kunne gøre det. Når alle dine grøntsager er blendet fint sammen, kommer du dem i en skål og stiller dem til side.
  3. Koge noget vand (ca. 1 l.) i en elkedel. Smelt så smørret i en gryde og kom dernæst karry og spidskommen ned til smørret, så det kan brune lidt af. Når krydderierne får lov til at brune af, frigiver de mere smag til maden – og det vil vi jo gerne have!
  4. Dernæst kommer du melet ned i gryden og pisker det hele sammen, til du har en samlet, blød klump af mel, karry, spidskommen og smør. Kom så mælken derned lidt efter lidt og rør din melklump godt ud i mælken, så du ikke har flere klumper i sovsen.
  5. Når din sovs tykner, kommer du boullionterningen og de 4 dl. kogende vand ned i lidt ad gangen til du synes, at din sovs har den rette konsistens. Smag til med salt og peber, og kom så dine blendede grøntsager og kødboller derned. Sæt låg på og lad det koge ved svag varme i ca. 15-20 minutter.
  6. I mellemtiden koger du dit tilbehør – jeg brugte speltkerner som et alternativ til ris.

Pynt med fine æbletern – man kan også komme tørret frugt og nødder på, hvis man er til det.

Du kan finde flere nemme, sunde og ikke mindst lækre opskrifter på aftensmad lige her.

Boller i karry

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Lasagne - den bedste opskrift fyldt med grøntsager