Greenie - grøn morgenmad fyldt med vitaminer

Sød tøm-køleskabet-smoothie

Sød og sund smoothieSød og sund smoothie – en dejlig start på dagen

Får du grøntsager nok? Jeg forsøger at få grøntsager til alle måltider, og om morgenen sker det ofte i form af en sød og sund smoothie. Smoothies er nemlig en rigtig god måde at camouflere smagen af grøntsagerne bag alle de søde bær. Derudover er smoothies en super hurtig morgenmad.

Når jeg står op smider jeg ofte alle ingredienserne til min søde og sunde smoothie ned i blenderen og sætter den til at køre på lav hastighed, mens jeg gør mig klar eller ordner noget andet. Alexander ELSKER også, når jeg laver smoothies. Han er mest til de søde smoothies, men jeg får ofte sneget nogle grøntsager ned i dem. Det er nemlig vigtigt, at din smoothie ikke udelukkende indeholder bær og mælk, så den dermed bliver mere mættende. Personligt synes jeg også, at dem med bær og mælk smager super dejligt, men de mætter ikke specielt meget i det lange løb, og derfor bliver det hurtigt en lidt tom drik, som ikke giver specielt meget i sundhedsregnskabet. Men, det er heldigvis super nemt at snige grøntsager ned i sin smoothie. Prøv dig frem og find ud af, hvilke grøntsager, du godt kan lide i din søde og sunde smoothie. Jeg er selv helt vild med eksempelvis gulerod og bladselleri, som jeg altid i forvejen har i køleskabet.  

Sød tøm-køleskabet-smoothie

  • 1 håndfuld spinat
  • 1 gulerod
  • 1 stængel bladselleri
  • 1 lille håndfuld ribs
  • 1 lille håndfuld jordbær
  • 1 lille håndfuld hindbær
  • 1 frossen moden banan
  • Saft fra 2 appelsiner
  • 2-3 dl. mandelmælk (kan erstattes af almindelig mælk, plantebaseret mælk eller vand – dog vil jeg selv foretrække enten mandelmælk eller almindelig mælk).
  • Smag til med sødemiddel (jeg bruger Perfect Sød fra Easis, som du kan købe lige her)

Blend alle ingredienserne sammen og smag eventuelt til med sødemiddel. Opskriften er til to store glas.

Er du vild med smoothies, og vil du gerne have flere grøntsager ind i din kost? Så er de her to greenies måske noget for dig:
Greenie med mandelmælk
Greenie – vitaminrig morgenmad

(Dette indlæg indeholder affiliate links)

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Greenie - grøn morgenmad fyldt med vitaminer