Olivia 3 måneder - farvel til amning og kolik

Mens jeg skriver det her ligger Olivia ved siden af mig og sover. Det du især skal bide mærke i er, at hun LIGGER VED SIDEN AF MIG. Ikke på mig, men helt selv i sin egen seng. Det går nemlig meget bedre hjemme hos os og gud ske tak og lov for det! Hvis du følger mig på Instagram, så vil du vide, at Olivias første måneder med kolik har trukket tænder ud - som i sådan "jeg skal aldrig mere have flere børn, hvis det er sådan her". For det der kolik er virkelig ikke noget at spøge med. Vi har prøvet ALT for at få Olivia til at holde op med at græde og vi kunne købe os fattige i diverse produkter, behandlinger og udstyr. Det vi har haft størst gavn af er kiropraktor med fokus på spædbørn, som virkelig har hjulpet os til at forstå, hvorfor Olivia græder. Jeg tror nemlig ikke på, at man som forældre skal stille sig tilfreds med, at ens barn græder og at det er noget "de skal vokse sig fra", som vi så mange gange har hørt de kloge mennesker sige - eller dem, der burde være kloge på området. Det er nemlig lidt som om, at man endnu ikke rigtig ved, hvad man skal stille op med de der kolikbørn og kolikramte familier, så det nemme svar er, at de skal vokse sig fra det. For vores vedkommende var det bare ikke en holdbar løsning. Foruden kiropraktoren begyndte jeg at mistænke Olivia for at være sulten. Olivia har altid ligget højt og fint på vægtkurven, så ingen har nogensinde nævnt for mig om hun fik mad nok, men jeg synes hendes mønster bar præg af, at det ikke var tilfældet. Hun sov meget korte lure, græd ofte, søgte brystet rigtig meget og brugte i det hele taget mig som sut det meste af dagen. Hun var ofte utilfreds og som vi ofte har snakket om A. og jeg var hun meget utilregnelig og kunne smile det ene øjeblik for så at skrige i to timer det næste. Jeg foreslog derfor A. om vi ikke skulle prøve at give Olivia en flaske. Min mælkeproduktion var ikke længere på sit højeste efter den her voldsomme start og det kunne vel ikke skade at prøve. Høje på vores nye alternativ og med mod på projektet forsøgte vi at give den lille frøken en flaske, hvilket må siges at være en kæmpe fiasko. Hun gad satme ikke at skifte brystet ud med den der tingest. Men som sagt var mælkebaren ved at pensionere sig selv, så der var ligesom ikke rigtig noget alternativ. Vi prøvede og prøvede og jeg stoppede ligeså langsomt med at tilbyde hende brystet, da det forvirrede hende mere end hvad godt var, at hun det ene øjeblik skulle have bryst og det næste flasken. Jeg prøvede også at malke ud til hende, men det var altså efterhånden noget meget tyndt skummetmælk, der kom ud af min bar, så det skulle alligevel blandes op med modermælkserstatning. Derudover gjorde mine bryster pænt ondt, når hun ikke længere hang i dem, men de jo stadig producerede mælk, så for at gøre det nemmest for alle parter har jeg stille og roligt udfaset min brystmælk, så hun nu er gået helt over på modermælkserstatning. Olivia har derfor været flaskebarn i 3 uger og fået modermælkserstatning, hvilket har været noget af det bedste, vi har gjort for hende og os. Hun spiser hver tredje time, sover typisk 2-3 timer ad gangen og er generelt et helt andet barn. Hun er glad, livlig og har virkelig fået mere mod på livet. Og så har hun taget rigtig meget på efter vi er gået over til modermælkserstatning, hvilket er så fint, da hun desværre var begyndt at tabe sig lidt. Det der med amning er et svært emne, og jeg ville ønske, at jeg havde haft mulighed for at amme hende i længere tid. Inden hun kom til verden havde jeg en forestilling om, at jeg i hvert fald skulle amme hende til hun var 6 måneder. Men det ville min krop ikke være med til og sådan er det. En god mor sidder ikke i brysterne og det vigtigste er, at man har et glad og mæt barn - så er det sådan set underordnet om du ammer eller giver flaske - husk det, kære venner. Og så får du lige helt gratis et kæmpe tip med på vejen fra mig. Vi har jo købt rigtig meget udstyr i håbet om at få lidt ro på vores lille menneske, men det bedste køb, vi har gjort os, er en yogabold. Jep en stor yogabold, Olivia pakket ind i sin dyne og så hopper vi ellers derud. På små 10 min falder hun i søvn, hvor vi normalt skal gå rundt og vugge hende i minimum 30 minutter og få ødelagt både skulder, arme og ryg. Den kostede 100 kr. og 50 kr. med en pumpe. Så enkelt og billigt kunne det åbenbart gøres. Og så er det desuden rigtig god træning til både mor og far - blot husk at spænd op i mave og ryg ;-) Vi har købt denne træningsbold. Du kan desuden læse om Olivias første måned her.