Pasta med laks og spinat

img_7488-2 Pasta med laks er en fantastisk nem og lækker hverdagret. Og så er retten en god måde at snige lidt mere fisk ind i hverdagen. Vi får fisk ca. to gange i ugen, og det her er ofte en af de retter, jeg laver på vores “fiskedage“. Jeg er ikke så pjattet med laks i ren form, men i retter synes jeg, at det smager super dejligt - især i den her udgave med en lidt cremet sauce. Den her laksetærte er også ret fantastisk - og så er det endnu en dejlig nem hverdagsret; dem er vi vilde med herhjemme. ;-)

Pasta med laks og spinat

Forberedelsestid: 30 min. Antal: 4 personer.
  • 1 pakke røget laks
  • 1 løg, finthakket
  • 1 spsk. olivenolie
  • 2 fed hvidløg
  • 200 g. spinat
  • 1 pakke frisk pasta - gerne fuldkorn
  • 1/2 tsk. citronsaft
  • 1,5-2 dl. fløde el. flødeerstatning
  • Smag til med salt og peber
  • Drys med parmesan og basilikum

Fremgangsmåde

  1. Hak løg og hvidløg fint og sauter det i en pande med olivenolie. Tilsæt spinat og lad det falde sammen under omrøring.
  2. Tilsæt dernæst citronsaft, fløde/fløderstatning og lad det simre nogle få minutter.
  3. kog i mellemtiden pastaen
  4. Når pastaen er kogt tilsættes den og laks til panden - vend det hele godt sammen og lad det stå i ca. 2 minutter til laksen tager farve. Smag til med salt og peber.
  5. Drys med parmesan og basilikum og server.
img_7487