10 ting du ikke vidste om mig vol. 2

img_1671 Vil du gerne blive klogere på mig? Så læs med her, hvor jeg har forsøgt mig med en liste af “10 ting du ikke vidste om mig“. Det er total random info og lidt sjove ting om, hvem jeg er. Du kan desuden læse mit andet indlæg med fun facts om mig lige her.

10 ting du ikke vidste om mig

  1. Jeg hader rosenkål. Som i virkelig hader rosenkål.
  2. Jeg sover med ørepropper hver evig eneste nat. Ja, det er en utrolig dårlig vane, og A. synes, jeg er den underligste, han kender, men det har jeg gjort i de sidste 10 år, da jeg hurtigt bliver irriteret over lyde, når jeg skal sove. Men jeg er i “afvænning“, som går nogenlunde. Det ville være vildt, hvis jeg kunne smider dem helt.
  3. Jeg ejer intet mindre end 10 forskellige glimmersweatre. Tilfældigt? det tror jeg næppe... Jeg ELSKER glimmer.
  4. Jeg drikker sjældent alkohol. Der er ikke nogen særlig grund, det siger mig bare ikke specielt meget. Dog kan jeg godt lide et glas vin i ny og næ, men alkohol i større mængder bryder jeg mig ikke om. Jeg er dog fuldstændig ligeglad med, hvad andre gør, det er helt og holdent deres egen sag, så længe det også er min sag, at jeg ikke behøver at drikke mig fuld.
  5. Jeg er vild med grønne planter, og vores hjem ligner efterhånden lidt en jungle. Men det synes jeg kun er hyggeligt ;-)
  6. Jeg har altid gerne ville være politibetjent. Ja det er jo ret langt fra det, jeg laver nu, men det har været drømmen så længe, jeg kan huske. Den er dog sat på standby pt., men hvem ved - måske tager jeg den op igen om nogle år.
  7. Jeg er super ubeslutsom, når det kommer til mad. Jeg kan stirre på et menukort i et kvarter uden at komme nærmere, hvad jeg faktisk skal have at spise. Det samme gælder, når jeg skal vælge film. Der er simpelthen for mange valg.
  8. Jeg græder ALTID, hvis dyr dør eller blive mishandlet i film - det kan mit hjerte simpelthen ikke bære.
  9. Jeg er færdiguddannet cand. mag. i Medievidenskab med tilvalg i Dansk til sommer. Det er lidt vildt...
  10. Jer har haft en and som kæledyr. Den hed Gustav.