Couscoussalat med grønkål, feta, caschewnødder og chilihummus

img_6380 Cousvcous er en skål måde at få lidt ekstra fylde ind i salater. Denne version er dejlig mættende og fyldig i smagen, hvorfor den sagtens kan spises som et måltid i sig selv eller som tilbehør til andre retter - eksempelvis de her kyllingefrikadeller. Den her couscoussalat smager også himmelsk i madpakken, så har du en rest tilbage af salaten, så spæd den eventuelt op med lidt flere grøntsager og kom den i en måltidskasse, så har du helt ret så misundelsesværdig madpakke klar på ingen tid, der tilmed er mættende og sund  ;-)

Couscoussalat med grønkål, feta og ristede caschewnødder

Forberedelsestid: 20 min. Antal: 4 personer
  • 3 dl. coucous
  • ca. 1/2-1 dl. olivenolie
  • 1 rødløg, fintsnittet
  • 2 håndfulde snittet grønkål
  • 1 peberfrugt
  • 10 små tomater
  • 1 pose caschewnødder
  • 3 forårsløg
  • 1 bøtte feta

Chilihummus

  • 400g. kikærter – jeg bruger dem fra dåse
  • 1,5 spsk. tahin
  • 1 dl. olivenolie . gerne en god slags
  • 1 tsk. spidskommen
  • 4 spsk. citronsaft
  • ca. 3 spsk. vand
  • 1 rød, bagt peberfrugt
  • 1 rød, bagt chili
  • 2 fed hvidløg
  • 1 tsk sød paprika
  • Smag til med salt

Fremgangsmåde

  1. Start med at tænde ovnen på 200º varmluft. Skær peberfrugt og chili op og rens dem for kerner - fordel dem på en bageplade beklædt med bagepapir med skindet opad.
  2. Bag dem i ca. 5-7 minutter – de skal tage godt med farve på ydersiden
  3. I en blender kommer du den færdige chili, peberfrugt samt de resterende ingredienser - kom kikærterne i til sidst
  4. Kør det hele til en samlet masse – det kan godt tage lidt tid og måske du med en ske lige skal hjælpe blenderen en smule
  5. Smag til med salt, spidskommen og citronsaft
  6. Din chilihummus kan godt være en smule varm fra chilien og peberfrugten, så stil den eventuelt lige 15 minutter på køl inden servering - i mellemtiden laver vi så salaten
  7. Tilbered din couscous som angivet på pakken. Rør den færdige couscous sammen med olivenolien. Snit og rens alle grøntsager og kom dem så i en skål sammen med din couscous. Stil salaten på køl til den skal spises, hvis den stadig er lidt varm efter det kogende vand fra tilberedningen af couscoussen.
Du kan finde flere lækre opskrifter på nem og sund aftensmad lige her.