Status på mit liv som blogger

Som overskriften indikerer handler det her blogindlæg om, hvad der skal ske med bloggen. For som I forhåbentligt har bemærket, har jeg jo været ret stille det sidste stykke tid, og det har jeg dels på grund af mit speciale, men der har også været rigtig mange andre blogrelateret ting, der har fyldt meget i mine overvejelser.

Jeg startede min blog, fordi jeg havde (og heldigvis stadig har) en rigtig stor interesse for mad, som var begyndt at fylde rigtig meget på min Instagramprofil. At dele opskrifter på Instagram fungerede fint for mig, men jeg oplevede rigtig ofte at få beskeder fra folk, der ikke kunne finde en opskrift eller et billede, som jeg tidligere havde delt, fordi det hele blev lidt rodet sammen derinde. Derfor begyndte jeg at undersøge, hvor svært det i grunden ville være at starte en blog, og hvor meget af det, jeg selv kunne lave. Jeg kom så frem til, at det var forholdsvis simpelt, så længe man havde en grundlæggende forståelse for medier og ikke mindst Wordpress - hvilket jeg heldigvis har grundet min uddannelse.

Men når det er sagt, så var der rigtig mange ting, der skulle være styr på i starten, og jeg kan huske, at jeg flere gange nåede at fortryde min beslutning om at starte en blog, inden det hele var kommet op at køre, fordi det tog rigtig lang tid at få det hele til at se ordentligt ud. Men, da det hele så var oppe, var det virkelig en fed følelse endelig at havde fået mit lille projekt sat i søen. Men altså det var dog ikke ren glæde, der fulgte med min nye titel som “blogger“.

Jeg kan huske, at jeg det første lange stykke tid synes, at det var ret pinligt at fortælle folk, at jeg havde startet en blog. Jeg ved ikke, hvorfor jeg synes, at det var så pinligt, for det var jo samtidig et produkt, jeg var helt vildt stolt af. Det var nok en følelse af at være bange for at være for meget. Det var den kære jantelov, der virkelig ramte mig, fordi man så ofte har hørt andre gøre grin med bloggere (hvilket jeg da desværre også selv har gjort til tider), men nu var jeg pludselig havnet i kategori med dem - bloggerne.

Jeg tænkte længe, at det da var enormt fjollet at være pinlig over noget, som jeg helt selv havde startet op, og som jeg jo faktisk havde drømt om at starte et godt stykke tid. Men derfor var det nu alligevel sådan, jeg havde det. Jeg har sidenhen også oplevet af sidde til arrangementer, hvor folk har konstateret “og du er så blogger, kan jeg forstå“, hvortil jeg irriteret tænker, at jeg da er meget mere end det. Og det irriteret mig grænseløst, at jeg tænker sådan, fordi det at være blogger er et benhårdt erhverv, hvor man giver utrolig meget, men får uendeligt lidt igen. Derfor bliver jeg også enormt glad, når I engang imellem smider en kommentar eller sender mig en venlig besked, fordi det betyder uendeligt meget at vide, at der er nogen derude, der sætter pris på det, man laver. Det er faktisk også en af grundene til, at jeg har holdt en pause med at blogge. Til sidst havde jeg en alt for mættende følelse af, at jeg hele tiden skulle lave nye opskrifter, skrive spændende blogindlæg og samtidig dele ud af mig selv og mit privatliv, hvilket desværre blev en stressfaktor mere end noget jeg gjorde, fordi, jeg synes, det var sjovt. Derfor har jeg holdt en pause for at se, om jeg ville savne at blogge, og det har jeg faktisk gjort. Mest af alt savner jeg at dele ud af de mange opskrifter, jeg jo stadig laver. Derfor er jeg også kommet frem til, at jeg vil fortsætte med at blogge, men nok ikke i samme omfang som tidligere. Det vigtigste for mig er nemlig, at jeg skal synes, det er sjovt at gøre.

Og så vil jeg bare gerne lige slutte det her indlæg af med at sige tusind tak til alle jer, fordi I følge med herinde. Det er rigtig dejligt at vide, at det man laver bliver taget godt imod, og jeg kan heldigvis stadig se, at I er rigtig mange, der stadig læser med på siden, selvom jeg har været lidt fraværende. Så tak for jer, og tak for de søde beskeder, som I i ny og næ sender min vej - dem er jeg enormt glad for.

Knus, S.