Olivia 3 måneder - farvel til amning og kolik

Vores sommerferieplaner

sommerferie

Vores sommerferie bliver en del anderledes i år end tidligere. Normalt ville vi rejse syd på, men med Olivia, som kun er lidt over 3 måneder, synes vi ikke lige, at vi ville rejse uden for landets grænser. Jeg synes det er mega imponerende, når forældre tager deres små unger med udenlands, men det har jeg ikke selv helt nerver til endnu. Næste år håber jeg dog, at vi kan rejse væk sammen – vi vil eksempelvis rigtig gerne til Thailand igen. Thailand skulle også være utrolig familievenligt, (hvis vi lige ser bort fra den lange flyvetur), så det tænker jeg godt kunne være en mulighed. Hvis du ligesom jeg også er vild med Thailand eller drømmer om at komme dertil, så kan du læse min guide lige her.

I år bliver sommeren holdt i Danmark. Vi er så heldige, at begge vores forældre har sommerhus ved vandet, så når vi har muligheden for det skal vi helt sikkert derned i løbet af sommeren. Vi har allerede haft 3 dage i sommerhus (hvor billederne er fra) og Olivia elskede det! Det er som om tempoet bare lige går 10 gange langsommere i sådan et sommerhus. Jeg er selv kommet i mine forældres sommerhus hele min barndom, så det var lidt specielt nu at have sit eget barn med derned.

Olivia sov som fantastisk i sommerhuset, hvilket nok skyldes al den friske havluft. Hun sov begge nætter i sin lift uden at komme op til os, hvilket hun faktisk også har fortsat med at gøre efter vi er kommet hjem. Vi har lidt flere opvågninger om natten end da hun lå og sov på os, men det gør ikke noget, hvis det betyder, at man kan vende sig, fordi man ikke haren baby liggende på brystet.

Resten af vores sommerferie skal bruges med at slappe af, tage i svømmehallen med Olivia, spise is og ikke mindst med at pakke vores lejlighed sammen. Den 1 august flytter vi nemlig i en større lejlighed, der ligger lidt tættere på Odense midtby. Lejligheden er forholdsvis nyrenoveret og Olivia får eget værelse, hvilket jeg er temmelig tilfreds med, da hendes ting allerede fylder pænt meget i vores to-værelses lejlighed. Jeg glæder mig til at vise jer billeder fra den nye lejlighed, men det må vente lidt endnu.

I stedet er her lidt billeder fra vores sommerhustur og et af de få billeder, der findes af A. og jeg sammen. 😉

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Olivia 3 måneder - farvel til amning og kolik