Grove gulerodsbrud med solsikkekerner

10 ting du ikke skal sige til en højgravid

Mens vi i spænding venter på, at babypigen gider komme ud, så har jeg måtte lægge øre til en masse kommentarer fra familie, venner og bekendte, som alle mener, de lige har et godt råd eller noget andet, de lige vil spørge om eller italesætte vedrørende den forestående fødsel, min vægt eller noget helt tredje. Derfor har jeg lavet en lille liste af de 10 mest irriterede ting, du kan sige til en højgravid kvinde og især, hvis hun er gået over termin. Mange af tingene hører man generelt gennem sin graviditet og det er aldrig særlig spændende, men når man nærmer sig termin eller er gået over tid, så bliver éns tolerance noget mere begrænset, så her kan det være potentielt farligt at begive sig ud i en af følgende sætninger. Og ja vi er måske lidt sarte os gravide kvinder, men med en baby i maven og en krop, der ikke længere vil samarbejde, så er vi i vores gode ret til det, vil jeg mene. 😉

10 ting du ikke skal sige til en højgravid 

  1. “Der er aldrig nogen, der er blevet derinde for evigt” nej det er jeg ligesom godt klar over, men det ændrer ikke på, at den baby bare gerne snart må finde udgangen.
  2. “Åh det er bare en lille plukkeve – så skal du bare vente til de rigtige veer begynder” det du betegner som “en lille plukkeve” kan gøre pis-hamrende nas, og det er mig og ikke dig, der mærker den, så bare stop med at bedømme, hvorvidt den gør ondt eller ej. Og ja jeg er godt klar over, at det kun bliver værre, når selve fødslen er i gang, men derfor kan det godt gøre ondt alligevel.
  3. “Kommer den der baby ikke snart?” der er ikke noget værre end andres utålmodighed, når man selv er dødtræt af at være gravid.
  4. “Har du født nu?” den her er i kategori med den ovenfor og er noget af det mest irriterende, man som gravid kan blive spurgt om – især når man er gået et par dage over termin, og man ikke ønsker sig andet end den fødsel, så man snart kan holde om sin baby. Et godt råd her er at stoppe med at spørge – du kan godt regne med, at den gravide nok skal råbe det højt til alle, når guldklumpen er ude.
  5. “Du er godt nok stor nu” synes du? Det havde jeg slet ikke bemærket…….
  6. Det er altid en dårlig idé at begynde at fortælle om fødselsberetninger, der involverer alt andet end én fødsel, der er gået fint. Som gravid ved man godt, at der er en del ting, der kan gå galt under en fødsel, men man har ikke behov for at høre om det, når ens egen er nært forestående. Så har din fødsel ikke været en dejlig oplevelse, eller er du bristet mere end almindeligt og vigtigst af alt – har jeg ikke selv spurgt, så behøver jeg faktisk ikke at høre om det.
  7. “Nyd den sidste tid også selvom du er gået over termin – I får nok at se til, når først baby er her” den her sætning er helt sikkert ment godt, men som meget gravid gør man allerede ALT for at nyde ventetiden, men ventetiden er altså bare ikke så super nem at nyde, når man er træt, har vand i hele kroppen og føler sig som en kæmpe hval. På et tidspunkt er det der med at gå ture, ligge på sofaen og se film eller læse en bog bare ikke så spændende mere….
  8. “Nu er graviditeten jo altså ikke en sygdom” den her sætning gælder på alle tidspunkter i graviditeten som noget, man virkelig ikke gider at høre, hvis man er gravid – og slet ikke, hvis den kommer fra en mand. Man er udemærket klar over, at graviditeten ikke er en sygdom, men derfor kan det altså til tider godt være rimelig ulideligt alligevel, og det gælder også selvom du har haft graviditeten som dit højeste ønske. Det er pis-hamrende hårdt og jo det kan føles ret uoverskueligt (især når man er gået over termin).
  9. “Den kommer når den kommer” her taler vi om fødslen og jeg ved godt, at jeg ikke har særlig meget indflydelse på, hvornår den fødsel starter. Men derfor er det stadig helt lovligt for mig at ytre min utålmodighed.
  10. “Husk nu at få sovet, du har et marathon foran dig” ih tænkt sig – det havde jeg slet ikke overvejet. Når du er meget gravid og skal op at tisse 10 gange i løbet af natten, vende dig med dine 5 puder, som meget nøjsomt er mast ind under din store, trætte krop og du vågner et pænt antal gange af enten smerter eller en baby, der sparker dig i ribbenene, så er der intet, du heller ville end at få noget sammenhængende søvn på mere end 1 time ad gangen.

Det var min liste af de mest irriterende ting, jeg har måtte lægge øre til som gravid. Det hele er skrevet med et glimt i øjet, så har du været en af dem, der har begivet dig ud i en af ovenstående sætninger til mig, så bare rolig – der er ingen, som bliver hadet på. 😉

Hvis du har nogen tilføjelser til listen, er du meget velkommen til at fortsætte i kommentarfeltet!

6 kommentarer

  • ‘Årh du er blevet stor – er du sikker på der ikke er 2..?’ Ja altså jeg er rimelig sikker på at scanningerne ikke har taget fejl. (Imens jeg smiler anstrengt tilbage)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Simone Thrane Nielsen

      JA! Jeg har ikke tal på, hvor mange gange, jeg har fået den kommentar. Det bliver ligesom bare aldrig sjovt – det er også bare en anden måde at sige “shit du er blevet fed”.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Åhhh hvor kan jeg huske det. Det er utrolig hvad folk kan få sig selv til at sige til nogen de ikke kender…

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Simone Thrane Nielsen

      Ja man kan virkelig blive overrasket. 😀

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Min største frygt ved at skulle blive gravid er, at folk øjensynligt konstant ved ae ved ens krop – brrrh.

    – A

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Simone Thrane Nielsen

      Det kan du godt regne med, at de gør. Jeg har haft det okay med det, når det var familie, veninder eller kollegaer, men når fremmede mennesker ved lægen eller andre steder pludselig begynder at røre én på maven, så bliver det en kende underligt. 😀

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Grove gulerodsbrud med solsikkekerner