Thailandsk red curry med kylling og grøntsager

Rugbrødsmüsli med tørret bær og nødder

rugbrødsmüsli

Rugbrødsmüsli er en ny müsliform i mit køkken men shit det er lækkert! Jeg var kørt lidt død i den traditionelle müsli, så efter at have et rugbrød liggende, der for længst var interessant at spise, miksede jeg det sammen til denne lækre sag af nogle ingredienser, jeg lige havde liggende i skabe og skuffer. Jeg har nærmest levet af rugbrødsmüsli med kompot og skyr til morgenmad siden jeg for ca. 3 uger siden lavede det for første gang, og jeg er bestemt ikke kørt død i det endnu. Det er også en virkelig god måde at undgå madspild.

Jeg havde under normale omstændigheder nok smidt det her rugbrød ud, men det havde da været en kæmpe fejltagelse. Og sådan tror jeg generelt, vi er mange, der gør med vores madvarer, når de ikke længere er helt friske – og her er det vigtigt at skelne mellem madvarer, der ikke længere frisk og madvarer, der er decideret for gamle. Der er nemlig et stadie midt imellem, hvor madvarerne sagtens kan spises – vi skal nok bare blive bedre til at se mulighederne. Det skal jeg i hvert fald, og det er en af de ting, jeg har sat mig for at blive meget bedre til her i 2019. Resten af rugbrødet, som ikke blev brugt til rugbrødsmüsli, blev tryllet om til lækre rugbrødscroutoner som drys på lækre supper – eks. den her kartoffel-porre-suppe, som vi spiste i sidste uge, hvor sådan en rugbrødscrouton er helt perfekt!

Rugbrødsmüsli med tørret bær og nødder

Antal: 1 stort glas

Tid: ca. 20 min.

  • ca. 350-400 g. daggammelt rugbrød
  • 4 spsk. brun farin
  • 1 spsk. flydende honning
  • 100 g. tranebær – kan skiftes ud med andre former for tørrede bær og frugter
  • 100 g, mandler – kan skiftes ud med andre nødder
  • 100 g. hasselnødder – kan skiftes ud med andre nødder
  • 1 nip salt

Fremgangsmåde

  1. Smuldr rugbrødet – dette gøres meget nemt i en minihakker eller en foodprocesser. Du kan også hakke rugbrødet meget fint, hvis du ikke har en af ovenstående produkter
  2. Hak nødderne så de bliver lidt nemmere at spise og mix alle ingredienserne sammen i en skål
  3. Tænd ovnen på 170º og fordel din rugbrødsmüsli på en bradepande beklædt med bagepapir. Når ovnen er varm bager du din rugbrødsmüsli i ca. 10-15 min. eller til den har taget farve og dufter færdigt – det må endelig ikke blive brændt, så hold øje med det undervejs
  4. Den færdige rugbrødsmüsli køles af på en rist og hældes herefter i en tætlukket boks, hvor det nemt kan holde sig i omkring 2 uger

rugbrødsmüsli

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Thailandsk red curry med kylling og grøntsager