Gravid: Et lille kig til vores pige i 3D

I december glæder jeg mig til

december

Selvom vi allerede har den 10. december i dag (ja hvor blev tiden lige af), så vil jeg alligevel lige samle lidt af de decemberting, jeg især glæder mig til i et indlæg til jer.

I december glæder jeg mig til….

  • Hver dag at tænde for lyskæden på mit lille juletræ, der lige nu står og pynter så fint i vores stue. Jeg er ret glad for julen og julepynt er ingen undtagelse, men jeg har virkelig forsøgt at begrænse mig i år, da babytingene efterhånden fylder ret godt i lejligheden. Så for at det hele ser lidt mere overskueligt ud, så er vi altså gået ned på julepynt. Juletræsdekorationerne er dels gaver samt købt i små specialbutikker i Odense eller simpelthen i Søstrene Grene, der i min optik har en hel masse fin julepynt. Så hvis du står og mangler lidt til dit træ, så vil jeg anbefale dig at tage et smut derind – de har både billige julekugler og andre sjove dekorationer – eks. den glitrenede kagemand, der hænger på mit træ (se billede længere nede).
    ..
  • At bage til den helt store guldmedalje! Jeg er en hel del hjemme pga. min bækkenløsning, så jeg får rigeligt med tid til at bage i år. Det skal blandt andet bruges på at bage de her søde juleboller med krydderier, krydrede julesmåkager med glasur, æbleskiver og lidt konfekt – blandt andet de her chokoladebrud med hindbær, cornflakes og pistacie.
    ..
  • Levende lys alle steder i lejligheden. Ja det er en ren brandfælde med de mange lys, men det er simpelthen noget af det smukkeste og jeg er enormt dårlig til at få tændt lys, når vi ikke lige snakker december, så det er en af de ting, jeg elsker ved julen.
    ..
  • Juleaften, der i år skal holdes med min svigermor og min kæreste. Det er første gang i mine 24 leveår, at jeg ikke skal holde jul med mine forældre og søskende, så det bliver meget underligt, men også rigtig spændende at prøve noget andet og mindre for en gangs skyld.
    ..
  • At gå ind i 3. trimester af min graviditet. Det her er en af de helt store milepæle, som jeg har set meget frem til. Om bare en uge er jeg i 3. trimester og så er der altså ikke længe til, at vores babypige melder sin ankomst. Vi har en masse jordemoderaftaler, scanninger og fødselsforberedelse her de næste tre måneder inden hun kommer. Det bliver dejligt, at vi  kan følge med i hendes sidste tid inde i maven inden hun vil ud i verden. Lige nu vejer hun 1. kg., så jeg er spændt på at se, hvor meget hun tager på den næste tid. Hvis du ikke har set 3D-billederen af hende, så kan du se dem lige her. Jeg håber desuden også, at hun får drejet sig inde i maven, da hun lige nu ligger med numsen nedad. Jeg har virkelig set frem til fødslen, så jeg ville være meget ked af det, hvis jeg ender med et planlagt kejsersnit. Men nu må vi se om hun vender sig eller om lægerne kan hjælpe hende lidt på vej det næste stykke tid – hun har jo heldigvis lige tre måneder til at få drejet rumpen opad.
    ..
  •  Nytår bliver også noget helt andet for mig og min kæreste i år. Af gode grunde er den der store nytårsfest, vi normalt deltager i, skiftet ud med en mere intim nytåraften med to af vores gode venner. Jeg er i uge 30, når vi når nytår, og med mit bækken er det der med transport lidt en udfordring allerede nu, så jeg tænker, at det bliver rigtig dejligt at holde nytår hjemme med en masse god mad, drinks (alkoholfrie for mit vedkommende selvfølgelig) og sjov underholdning.
    ..
  • Julefilm! Julefilm er en af de ting, jeg virkelig nyder i december. Uanset, hvor dårlige, klichéfyldte og pladderromantiske, de end må være, så sluger jeg dem råt. Jeg har allerede set Netflixs 2’er af “A christmas prince”, som klar kan anbefale (selvom 1’eren er bedre). Derudover har jeg set “The holiday” (HBO), “The family stone” (Netflix), “Prinsessen og dobbeltgængeren” (Netflix) samt “Den tid på året” (går i biografen nu og virkelig anbefalesværdig). Og så planlægger jeg at se “New years eve” (Netflix) og mon ikke, at der også sniger sig en Harry Potter film ind – jeg forbinder af en eller anden grund virkelig HP med juletiden.
    .. 
  • At se alle afsnit af “Velkommen til verden”. De andre gravide kvinder på mit graviditets-yogahold anbefalede serien, der findes gratis på D-play. Det er kun gode fødsler, men samtidig også meget forskellige, så hvis du er gravid ligesom jeg, kan jeg virkelig anbefale serien som en lille forsmag på, hvad der muligvis venter forude. Jeg synes i hvert fald, at den har gjort mig lidt mere rolig i forhold til, hvad man kan forvente som førstegangsfødende.

december

december

december

december

2 kommentarer

  • Vildt hyggelige stemningsbilleder – lyder til du går en god december i møde (:

    – A

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Simone Thrane Nielsen

      Tusind tak! Og ja det er en af de måneder, jeg har set meget frem til. Håber du får en dejlig december. Knus

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Gravid: Et lille kig til vores pige i 3D