Kylling i fad med flødeost og grøntsager

Cannelloni med spinat, pinjekerner og ost

cannelloni

Jeg elsker pasta. Det er ingen hemmelighed, og de her cannelloni med spinat, pinjekerner og ost smager himmelsk. Jeg har lavet dem vegetariske, men man kan altså sagtens tilføje kød, hvis man ønsker det. Jeg tror især, at kylling ville smage super lækkert i den her udgave. Men de er altså også virkelig lækre i sig selv.

Jeg kunne desuden konstatere, at I er glade for nem mad i fad (det rimede næsten), fordi den her skønne ret med kylling i flødeost og grøntsager fik vanvittig mange klik i mandags, da opskriften kom på bloggen. Så jeg håber, at den her ret også falder i jeres smag 😉

Cannelloni med spinat, pinjekerner og ost

Forberedelsestid: 1 time

Antal: 4 personer

  • 1 spsk. olivenolie
  • 1 stort løg, finthakket
  • 3 fed hvidløg
  • 500 g. hakket tomat i karton el. dåse
  • 1 spsk. basilikum
  • 1 tsk. rørsukker
  • 1 tsk. æblecidereddike
  • Salt og peber

Fyld – spinat, pinjekerner og ost

  • 1 spsk. olivenolie
  • 200 g. frisk spinat
  • 1 pose pinjekerner
  • 2 æg
  • 250 g. ricotta
  • Salt og peber

Andet

  • 1 pakke lasagneplader (gerne fuldkorns, hvis du kan skaffe det)
  • 2 kugler frisk mozzarella
  • Salt og peber
  • 1 bundt persille til at drysse med

Fremgangsmåde

  1. Snit løg og hvidløg fint og steg dem klare i en stor gryde med olivenolie. Tilsæt tomat, rørsukker og æblecidereddike og sæt låg på – lad det simre i 15 min. Blend det herefter til en ensartet masse.
  2. Varm en pande med olivenolie og steg pinjekerner heri til de er gyldne. Skyl spinat og kom det på panden. Rør i det til det falder sammen. Tilsæt så ricotta og æg. Smag til med salt og peber.
  3. Find et ildfast fad og kom lidt olivenolie i bunden. Hæld derefter ca. halvdelen af tomatsaucen i fadet. Tag en lasagneplade og fyld den med en spsk. af spinat-osteblandingen og rul den sammen. Placer den i fadet. Gør det med alle lasagnepladerne til der ikke er mere fyld tilbage og fadet er fyldt. Hæld tomatsaucen over og fordel mozzarella over fadet.
  4. Bag det i ovnen ved 190º alm. ovn i ca. 20 min. Hvis osten ikke er gylden, kan du med fordel lige skrue ovnen hen på varmluft og give dem 5 min. mere.
  5. Drys med persille og server med en grøn salat.

cannelloni

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

:lion: 
:grinning: 
:grin: 
:joy: 
:smiley: 
:smile: 
:sweat_smile: 
more...
 
 

Næste indlæg

Kylling i fad med flødeost og grøntsager