Granola-støv

Cookies med hvid chokolade, tranebær og et strejf af lakrids

cookies med hvid chokolade og tranebær

Det er fredag og så skal der kage til – i hvert fald, hvis du spørger mig. Jeg har personligt planer om at spise de her cookies med hvid chokolade og tranebær til X-Factor i aften. De er lynhurtige at mikse sammen og så smager de fantastisk – eller som A. sagde “skat, det her må være de bedste cookies, du har bagt“ – jeg vælger her at tro, at det ikke betyder, at jeg normalt bager dårlige cookies, men derimod, at de her cookies med hvid chokolade og tranebær er i verdensklassen 😉

Men du kan jo bedømme selv – her får du i hvert fald opskriften, og så ønskes du en rigtig dejlig weekend.

Cookies med hvid chokolade og tranebær

Forberedelsestid: 30 min.

Antal: ca. 12 stk.

  • 100 g. blødt smør
  • 170 g. hvid chokolade
  • 150 g. flormelis
  • 150 g. mel
  • 1/2 tsk. bagepulver
  • 1/2 tsk. salt
  • 1 æg
  • 120 g. tranebær
  • 1/2 tsk. rå lakridspulver

Fremgangsmåde

  1. Bland det bløde smør med flormelis så du har en helt ensartet masse – blot brug en ske
  2. Kom dernæst æg, bagepulver, salt og rå lakridspulver i dejen og rør godt rundt.
  3. Tilsæt mel og rør endnu engang. Kom slutteligt den hvide chokolade og tranebær i dejen og rør til den samler sig.
  4. Tænd ovnen på 180º varmluft. Beklæd en kold bageplade med bagepapir og form 6 kugler og placer på pladen (du skal bage over to omgange, da de flyder meget ud, hvorfor der skal være godt med mellemrum mellem dine cookies). Tryk kuglen, så den ikke er helt rund og bag dem i den varme ovn i ca. 10 min. eller til de er gyldne – hold godt øje med dem, da de hurtigt tager farve. Lad de færdige cookies med hvid chokolade og tranebær køle af på en bagerist og gør det samme med den næste portion – HUSK at brug en kold bageplade og ikke den varme, der netop er komme ud af ovnen – ellers smelter dine cookies aaaalt for meget ud på pladen.

Du kan finde flere lækre opskrifter på søde sager lige her.

cookies med hvid chokolade og tranebær

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

:lion: 
:grinning: 
:grin: 
:joy: 
:smiley: 
:smile: 
:sweat_smile: 
more...
 
 

Næste indlæg

Granola-støv