Madplan uge 50

Lussekatte/Luciaboller – en skøn juletradition

luciaboller

Lussekatte eller blot luciaboller spiser man den 13. december. Jeg er vild med den søde bolle, som smager dejligt af marcipan. Bollen får sin gule farve fra safran, hvilket kan være lidt svært at opdrive, så har du det ikke lige ved hånden, kan du sagtens undlade at komme det i, eller bruge en knivspids gurkemeje i stedet for. Du kan altså forme bollerne i et utal af forskellige varianter og lade fantasien få frit løb.

 

Lussekatte/Luciaboller

Forberedelsestid: 2 timer

Antal: 20 stk.

  • 100 g smør
  • 0,5 g. safran
  • 5 dl. mælk
  • 50 g. gær
  • 150 g. cremefraiche el. skyr
  • 1/2 dl. sukker
  • 1/2 tsk. salt
  • 100 g. marcipan
  • 120 g. grahamsmel
  • 950 g. hvedemel
  • Æg til pensling

Fremgangsmåde

  1. Smelt smør og mælk i en gryde – rør safran ud i det smeltede smør og mælk
  2. Kom den varme mælk i en skål og opløs gæren heri. Tilsæt sukker, salt og cremefraiche/skyr – rør igen til en ensartet masse
  3. Riv marcipan fint og kom det i dejen sammen med grahamsmel og rør igen.
  4. Tilsæt så almindelig hvedemel lidt ad gangen og rør det hele tiden sammen. Når du har tilsat stort set alt melet, hælder du det resterende mel ud på bordet sammen med dejen og ælder det hele godt sammen til en ensartet dej.
  5. Kom dejen tilbage i skålen med et klæde over og lad den hæve et lunt sted i 1 time.
  6. Når dejen har hævet deler du den i ca. 20 lige store dele. Rul hver del ud til en pølse og form lussekattene/luciabollerne. Fordel dine luciaboller på en-to bageplader og lad dem hæve yderligere 30 min. Pensle dem med et sammenpisket æg og drys med perlesukker.
  7. Bag dem ved 2000 almindelig ovn i ca. 8 min., hvorefter du pynter dem med rosiner – kom dem ind i ovnen igen og lad dem bage videre i yderligere 8 min. eller til de er gyldne – jo større dine luciabrød er, desto mere skal de selvfølgelige bage.

Server dine lussekatte/luciaboller med smør.

luciaboller

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Madplan uge 50