Bagte rodfrugter med timian og honning

Sunde romkugler

sunde romkugler

De her sunde romkugler smager fantastisk og er altså, trods det noget anderledes kalorieindhold, meget tro den rigtige romkugle som vi kender den fra bageren. Og så er de hamrende nemme at bikse sammen. De er perfekte som en sundere snack til madpakken eller som en eftermiddagssnack, hvad enten de skal serveres for børn eller voksne. Du kan desuden tilføje andre tørrede frugter end udelukkende dadler til massen, hvis du ønsker det.

Sunde romkugler

Forberedelsestid: 10 min.

Antal: 15 små stk.

  • 200 g. bløde dadler uden sten
  • 30 g. mandler
  • 1 tsk. vaniljepulver
  • 1 spsk. kokosolie
  • 2 spsk. kokosmel
  • 3 spsk. kakaopulver
  • 1-2 tsk. romessens
  • Kokosmel til at rulle dem i

Fremgangsmåde

  1. Kom alle ingredienserne til de sunde romkugler i en minihakker og kør til en samlet masse
  2. Smag din romkuglemasse til med romessens – måske vil du gerne have den stærkere eller mildere end mig
  3. Rul massen til små kugler og tril dem i kokosmel
  4. Spis med det samme eller opbevar på køl i en tætlukket boks, hvor de kan holde sig en lille uge.

TIP: hvis du ikke er til romsmag, kan du tilføje appelsinsaft i stedet for, og så har du en helt almindelig og dejlig dadelkugle.

Du kan finde flere lækre, sundere, søde sager lige her 

sunde romkugler

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Bagte rodfrugter med timian og honning