Couscoussalat med grønkål, feta, caschewnødder og chilihummus

Hvid chokoladebrud med pistacie, cornflakes og frysetørrede hindbær

chokoladebrud

Vi nærmer os jo så småt julen – og ja, det må man godt sige, når vi er i november. Derfor har vi alle jo en lovlig undskyldning for at smutte i køkkenet og bikse en masse lækre sager sammen. Jeg er ret vild med chokoladebrud, og derfor er det også en fast del af det konfekt, jeg laver op til jul. Denne udgave er med pistacie, cornflakes og frysetørrede hindbær, men man kan altså variere det i et utal af forskellige versioner, så man får lige præcis det chokoladebrud, man gerne vil have.

Hvid chokoladebrud med pistacie, cornflakes og frysetørrede hindbær

  • 200 g. god, hvid chokolade
  • Skallen fra 1 økologisk citron
  • 1 spsk. cornflakes
  • 30 g. usaltede pistacienødder, groft hakket
  • Frysetørrede hindbær

Fremgangsmåde

  1. Smelt chokoladen over vandbad
  2. Rør citronskal, halvdelen af pistaciekernerne og cornflakes i chokoladen
  3. Fordel chokoladen på et stykke bagepapir eller i en form, hvis du ønsker det, og drys med den resterende del af pistaciekernerne samt frysetørrede hindbær
  4. Placer bagepapiret med chokoladen på en plade i køleskabet til det har sat sig – skal det gå hurtigt, så kom det i fryseren i stedet for.

Hvis du kan lide denne opskrift, så er denne udgave af rocky road helt sikkert også noget for dig!

chokoladebrud

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Couscoussalat med grønkål, feta, caschewnødder og chilihummus