Sunde kyllingenuggets med hvidløgsdressing

Min efterårsferie + inspirations til skønne efterårsretter

efterårsferie

Jeg har efterårsferie. Det sker ikke så ofte, at jeg har en hel uge uden arbejde, men efter en ret vild august og september fyldt med aaaaalt for meget arbejde, så har jeg virkelig haft brug for at koble helt af og få styr på tankerne igen. Så tænker du måske, at jeg jo lige har haft to uger, hvor jeg var tvangsindlagt til sengen grundet min operation – og ja, det er også helt rigtigt, men ufrivillig afslapning er altså ikke lige min ting. Derudover er afslapning for mig heller ikke nødvendigvis at ligge i en seng en hel uge…

I og med, at vi jo skriver onsdag i dag (det her ferie går alt for hurtigt), så har jeg allerede haft nogle skønne dage, hvor jeg har fået set min familie, gået en masse lange ture (jeg må stadig ikke træne) og holdt fødselsdag for min veninde. Derudover gik det op for mig, at jeg kunne se sæson 13 af Greys Anatomy på Viaplay, hvor A. har en konto, så der var også lige lidt, der skulle indhentes der. Jeg er også ved at læse Snemanden af Jo Nesbø, og A. og jeg skulle egentligt have været inde og se den i biografen i går, men efter et hav af dårlige anmeldelser, så endte vi med at droppe det. Har du set filmen, og hvad synes du om den?

De skønne billeder er fra i søndags, hvor A. og jeg cyklede ned på vores yndlings café, nemlig Nelle’s i Overgade, hvor vi ofte kommer om søndagen for at drikke kakao og spille backgammon. At tilbringe en eftermiddag på den måde er virkelig noget af det bedste, jeg ved. Derudover synes jeg, det er vigtigt at huske på, at man sagtens kan gå på date med sin kæreste – også selvom man har været sammen i lang tid.

På lørdag skal vi holde Mortens Aften for vores familie. Og ja, det er lidt tidligt, men når man skal få 10 menneskers kalendere til at gå op, så kan det være ret så svært at finde et tidspunkt, hvor alle kan, så derfor har vi valgt at holde det her i efterårsferien – det giver også mig dejlig meget tid til at få styr på indkøb og forberedelserne til middagen.

Og apropos middag, så har jeg nedenfor samlet lidt inspiration til lækre, varme efterårsretter, som du kan kaste dig over her i ferien.

Hvad skal du bruge din uge på? Ferie eller ej, så håber jeg, at du får en rigtig skøn uge.

Knus, S.

efterårsferie

efterårsferie

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Sunde kyllingenuggets med hvidløgsdressing