Madplan uge 41

Efterårsgrød med hasselnødder og den bedste æblemos

æblemosDette indlæg indeholder affiliate links

Jeg er vild med efteråret. Og selvom vejret kan være ret regnfuldt og træls på denne tid, så kan jeg faktisk rigtig godt lide efteråret og de smukke farver, der hører sig til. Jeg har dog erfaret, at det kan være hamrende svært at få taget ordentlige billeder til bloggen lige pt., fordi det er mørkt, når jeg spiser morgenmad, og mørkt, når jeg spiser aftensmad… Og om dagen er jeg oftest på arbejde eller universitetet, hvilket også er derfor, jeg har været ekstra stille den her uge. Jeg har nemlig undervisning hver dag for tiden, så når jeg er hjemme mellem 16 og 18, er det virkelig svært at finde overskud til at lave mad, og når jeg så faktisk laver noget lækkert, jeg gerne vil dele med jer, så er det for mørkt til billeder.

Men nu har jeg heldigvis snart efterårsferie, hvor jeg håber at kunne få forberedt en masse lækkert til jer – jeg har nemlig rigtig mange projekter på min to-do, så det er skam ikke fordi, jeg er helt idéforladt. Nå, men den morgenmad, jeg så faktisk spiser for tiden, det er denne hamrende lækre efterårsgrød med den bedste opskrift på æblemos. Og butikkerne er altså fyldt med lækre æbler i øjeblikket, så hvis du ikke selv har adgang til et smukt æbletræ, så er der altså stadig håb forude. 😉

Æblemos

  • 1 kg. søde, modne æbler, skåret i tern
  • Korn fra 1 vaniljestang
  • 50 g. rørsukker (kan erstattes a ca. 1-2 spsk. sødemiddel – jeg bruger Perfect Sød fra Easis, som du kan købe lige her
  • 2 dl. vand

Efterårsgrød

  • 1 dl. vand
  • 1,5 dl. mælk
  • 1 dl. grovvalsede havregryn
  • 1 nip salt
  • 1 nip kanel
  • 1 nip kardemomme

Fremgangsmåde

  1. Skrab kornene ud af vaniljestangen og mas dem ud i sukkeret
  2. skær æbler ud i tern og kom dem i en gryde sammen med vand, sukker/sødemiddel, vaniljestangen og vaniljekornene.
  3. Lad det hele koge op ved middelvarme til æblerne er kogt ud
  4. Blend hele herligheden med en stavblender og opbevar æblemosen på køl i en tætlukket beholder
  5. Til grøden skal du komme alle ingredienserne i en lille gryde og koge det op ved middelvarme under omrøring til grøden har den ønskede konsistens. Pynt med æble i skiver, 1 klat æblemos og ristede hasselnødder eller andre nødder, frø og kerner.

Du kan finde flere lækre opskrifter på dejlig morgenmad lige her. Hvis du er så heldig at have efterårsferie, så kan du jo forkæle dig selv eller din familie med lidt ekstra lækkert. 😉

æblemos

   

2 kommentarer

  • Jeg har også lige lavet æblemos – her med kanel. Eelsker det på skyr med saltkaramel og peanuts (:

    – A

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Simone Thrane Nielsen

      Ej det var da godt nok heller ikke en dårlig kombination med peanuts og saltkaramel. Det må jeg altså lige prøve. Laver du din saltkaramel selv? Jeg har endnu ikke begivet mig ud i det nemlig, men kunne godt tænke mig at få det prøvet. 🙂

      Knus, S.

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Madplan uge 41