Blommetærte med marcipan og kanel

Lilla spidskålssalat med sprøde æbler, granatæble og saltmandler

spidskålssalat

Spidskålssalat er en af de mest simple ting, men det smager bare så godt! I den her variant valgte jeg et lilla spidskål, fordi de simpelthen bare er så smukke. Især i kombination med de røde æbler, som A. og jeg plukkede den anden dag. Selvom der ikke er mange ingredienser i salaten, så mætter den og er et rigtig godt tilbehør til mange forskellige slags retter.

Spidskålssalat med æble og granatæble (4-6 personer)

Forberedelsestid: ca. 10 min.

  • 1/2 lilla spidskål – et almindeligt grønt spidskål kan også bruges
  • 3 søde æbler – gerne nogle sprøde af slagsen
  • 1 håndfuld granatæblekerner
  • ca. 2 spsk. balsamico
  • 1-2 håndfulde hakkede saltmandler – Du kan finde opskriften på saltmandler lige her.

Fremgangsmåde

  1. Forbered saltmandler
  2. Snit spidskål og æbler fint i tynde skiver
  3. Udhul et granatæble, så du får kernerne ud
  4. Bland spidskål, granatæblekerner og æble sammen i en stor skål
  5. Vend et par skefulde balsamico i – jeg bruger en med smag af hasselnød
  6. Drys med saltmandler og server salaten

Jeg serverede de her lækre kyllingefrikadeller til, og det var en helt perfekt kombination!

spidskålssalat

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Blommetærte med marcipan og kanel