Sunde bananmuffins med chokolade og peanutbutter

Sundere bounty

Sundere bounty

Jeg har aldrig været en kæmpe fan af bounty. Det er altid den bar, der ligger tilbage i kurven, når de andre er taget – og det er faktisk nærmest uanset, hvor jeg har været henne. Måske er den en generel ting, at de andre barer bare smager bedre? Nå, men lige præcis den her bounty, den smager bare kanon godt (siger hende, der spiste tre inde for den første halve time, de var færdige)… Jeg tror, det grundlæggende er fordi, at den smager af mere; mere kokos, mere chokolade og knap så sødt, som de chokoladebarer, man køber i butikkerne.

Selve baren er udelukkende sødet med dadler, og ønsker man en helt sukkerfri version, så kan chokoladen sagtens købes sukkerfri. Derudover den her sundere bounty super nemme at fremtrylle og kan være klar på lige godt 30 min.

Sundere bounty (ca. 8 stk)

  • 150g. kokosmel
  • ca. 4 spsk kokosmælk (det lag af kokosmælken, der er fast og ikke kokosvand)
  • 100g. dadler uden sten
  • 1 tsk. kokosolie
  • 100g. smeltet mørkt chokolade – gerne 72% eller derover (sukkerfri chokolade kan anvendes)

Fremgangsmåde

  1. Kom dadler i en minihakker og kør dem til en samlet masse
  2. Bland dadler, kokosmel, kokosmælk (kun det tykke lag) og kokosolie sammen i en skål  – rør godt rundt så du har en ensartet masse
  3. Find en form – måske et lille ildfast fad og beklædt det med film.
  4. Tryk kokosmassen ud i formen – det skal gerne passe nogenlunde med, at din kokosmasse er ca. 1 cm. høj og ca. 19 cm. bred
    img_4720
  5. Kom derefter kokosmassen på køl
  6. Smelt chokoladen over vandbad
  7. Tag kokosmassen ud af køleskabet og hæld chokoladen udover i formen
  8. Drys med kokosmel og stil dine sundere bounty tilbage i køleskabet
  9. Når chokoladen er størknet tager du din bounty op af formen og skærer den ud i ca. 8 barer med en bredde på ca. 2 cm pr. stk. Opbevar dine sundere bounty i køleskabet

Sundere bounty

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Sunde bananmuffins med chokolade og peanutbutter