Ambassadør for NJORD - personlige kosttilskud

Smoothie med banan, blåbær og hindbær

smoothie

Når jeg laver smoothie er det ofte den mere grøntsagsfyldte slags, men nogle gange er de helt enkle med bær og frugter altså også bare virkelig lækre. Jeg serverer den her i en skål, hvorfor den også er mere tyk og nærmest minder om yoghurt i konsistensen, hvilket jeg er ret vild med. Den blev serveret i min smukke, smukke nye skål fra Royal Copenhagen, som jeg fik i fødselsdagsgave af en veninde. Det er stellet, der hedder Flora, som jeg er total forelsket i, og som jeg længe gerne har ville samle på.

Smoothie (2. personer)

Forberedelsestid: 5 min.

  • 1 meget moden og frossen banan
  • 1 håndfuld blåbær – frosne
  • 1 lille håndfuld hindbær – frosne
  • 2 spsk. skyr – jeg bruger en uden smag
  • ca. 1-2 dl. mælk
  • Smag eventuelt smoothien til med lidt sødemiddel (jeg er glad for denne), hvis bananen ikke er moden nok

Fremgangsmåde

  1. Kom hele herligheden op i en blender og kør det sammen til du har en ensartet masse
  2. Hæld din smoothie op i en skål og pynt eventuelt med friske blåbær, frosne granatæblekerner, kokoschips og denne granola

Har har desuden købt en ny kløverplante, som jeg simpelthen ikke kan finde ud af, hvad hedder. Hvis du sidder derude og ved, hvilken slags kløver, det er, jeg har pyntet med på smoothien, så må du altså gerne lige tippe mig! Jeg spiste desuden ikke planten, da jeg jo ikke lige er klar over, om denne variant er spiselig eller ej… Men smuk er den!

smoothie

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Ambassadør for NJORD - personlige kosttilskud