Har du sluttet fred med din krop?

To skønne smoothies til en perfekt start på dagen

 

smoothies

Smoothies om morgenen er virkelig en luksus for mig, selvom det jo ingen tid tager at lave. Jeg gør det meget i perioder og især, når jeg gerne vil have lidt grøntsager fra morgenstunden. Det er nok heller ikke svært at gætte for jer, hvilken en af de to varianter, som jeg drak, og hvilken en, A. fik. Begge smoothies smager dog forrygende og chokoladesmoothien kunne jeg sagtens finde på at drikke som en slags dessert – den er virkelig god! Det er den grønne smoothie bestemt også, men det er på en lidt anden måde, da den jo smager super friskt og ”sundt”, hvis man kan sige det sådan. Dog stadig en super lækker smoothie, som virkelig giver en sund og god bund om morgenen.

Begge de her smoothies mætter super meget, så jeg spiser egentligt ikke andet, når jeg får en af dem, og de kan altså sagtens holde mig mæt i nogle timer.

Grøn smoothie – vitaminbooster (1 portion)

  • 1 håndfuld frisk spinat
  • 1/2 avocado
  • 1/2 stængel bladselleri (en lille slags)
  • Lidt frisk ingefær (ca. 1 cm.)
  • Frisk agurk (ca. 5 cm)
  • 5 bløde dadler – uden sten
  • 3 dl. mælk (gerne mandelmælk)
  • En smule limesaft (smag til)
  • 1 håndfuld isterninger

Chokoladesmoothie (1 portion)

  • 1/2 avocado
  • 1/2 tsk. vaniljepulver
  • 5 dadler uden sten
  • 1 håndfuld brombær (friske eller fra frost)
  • 2 spsk. bagekakao
  • 1 håndfuld isterninger
  • 2 dl. mælk (gerne mandelmælk)

Fremgangsmåde

  1. Kom alle ingredienserne op i en blender og blend det hele til en samlet, fin masse
  2. Pynt eventuelt den grønne smoothie med hampefrø og blåbær og chokoladesmoothien med 80% hakket, mørk chokolade og hakkede mandler.

Begge smoothies spises med en ske, men man kan altså også drikke dem med sugerør.

smoothiessmoothies

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Har du sluttet fred med din krop?