Boller i karry med et tvist af indien

Koldskål med skyr og sunde kammerjunkere

koldskål med skyr

Der findes næsten intet bedre end en skål koldskål med kammerjunkere i solen om sommeren.Denne version af koldskål med skyr og sunde kammerjunkere smager vildt lækkert og er utrolig tro den traditionelle version – bare en hel del sundere! Derudover er det en utrolig nem dessert, som kan være færdig på ca. 20-30. minutter; det er altså rimelig perfekt, når den pludselige desserttrang melder sig.

Den her koldskål med skyr er desuden så kalorielet, at du sagtens ville kunne spise den til morgenmad eller som mellemmåltid – og vil man gøre det endnu sundere, kan man jo helt droppe de sunde kammerjunkerne, selvom de nu ikke er det værste, man kan komme i munden, og udelukkende servere den sunde koldskål med friske bær – det er i hvert fald også super lækkert!

Koldskål med skyr (4. personer)

Forberedelsestid: 10 min.

  • 2 æggeblommer
  • 2 store spsk. honning – kan erstattes med sødemiddel
  • 1 tsk. vaniljepulver
  • 2 dl. neutral skyr
  • 4 dl. kernemælk
  • Saft og skal fra 1/2 økologisk citron

Sunde kammerjunkere

Forberedelsestid: 10-15 min.

  • 150g. mandler malet til mandelmel
  • 50g. havregryn malet til mel – vælg glutenfriehavregryn, hvis du ønsker opskriften glutenfri
  • 1 æg
  • 1 tsk. bagepulver
  • Et nip salt
  • 1/2 tsk. vaniljepulver
  • 1 tsk. kokosolie
  • 1,5 spsk. honning

Fremgangsmåde – Sunde kammerjunkere

  1. Tænd ovnen på 200º alm. ovn
  2. Mal mandler og havregryn til mel
  3. Kom melet i en skål med de resterende ingredienser og rør det hele godt sammen
  4. Beklæd en bageplade med bagepapir og form ca. 12-15 små kugler, som du lægger på bagepladen – tryk dem derefter en smule flade
  5. Kom dem i ovnen og bag dem i ca. 10-15 minutter – hold øje med dem – det går pludselig stærkt! De skal være godt gyldne og må gerne tage farve, men selvfølgelig ikke brændte.
  6. Når de er bagt færdige tages de ud af ovnen og køler af på en bagerist

Fremgangsmåde – Koldskål med skyr

  1. Pisk æggeblommer med vaniljepulver og honning
  2. Tilsæt derefter de øvrige ingredienser og pisk det hele godt sammen
  3. Smag til med honning og citron – jeg kan personligt godt lide, at min koldskål er ret syrlig, så måske du ønsker en tand mere honning i din version.

Jeg toppede desuden min koldskål med skyr med friske bær foruden de lækre kammerjunkere. Du kan finde flere sundere, søde sager lige her.

koldskål med skyr

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Boller i karry med et tvist af indien