Krydret thaisuppe med kylling og grøntsager

Den her thaisuppe med kylling er bare mega lækker. Den minder mig om alt det skønne fra Asien og er en dejlig krydret suppe med en masse smagsnuancer. Suppen er lidt stærk, men hvis man ikke er helt så god til stærk mad – eller omvendt slet ikke kan få det stærkt nok, kan man altså sagtens skrue op og ned for mængden af chili, så den bliver mere eller mindre stærk. Jeg serverer den her thaisuppe med kylling sammen med risnudler, fordi jeg godt kan lide, at der lige er lidt mere fylde i suppen, men det bestemmer man jo helt og aldeles selv – den smager i hvert fald skønt uanset hvad. Thaisuppe med kylling, kokosmælk og grøntsager...

Cheesecake med lakrids, hvid chokolade og rabarber

Dette indlæg indeholder affiliate links. Mangler du en let, super lækker og hurtig dessert? Den her cheesecake med lakrids, hvid chokolade og rabarber smager fantastisk og er en rigtig nem dessert, som ikke kræver specielt mange bageskills. Derudover er den også hurtig at lave i den forstand, at den ikke skal have specielt lang tid til at sætte sig, og derfor kan være klar rimelig hurtigt, hvis du pludselig får uventede gæster til middag eller bare gerne vil have noget super lækkert, lidt ekstraordinært, men stadig nemt at servere for din familie eller venner. Den her cheesecake med lakrids, hvid chokolade og rabarber smager ikke super meget af lakrids, så selvom man måske ikke er den store lakridsspiser, vil jeg...

Sukkerfri karamelsirup

  Sukkerfri karamelsirup – skøn og lettere vanedannende  Jeg undskylder på forhånd, hvis du ligesom jeg bliver lidt afhængig af den her karamelsirup – den smager simpelthen bare vildt godt. Opskriften er fra min veninde Anna, som laver de mest lækre grødkreationer, Anna går under navnet Groedgrisen på Instagram, så hvis du ikke allerede følger hende, får du altså lige en anbefaling med på vejen. Opskriften er super nem og ligetil, og du skal faktisk kun bruge en minihakker/blender og fire andre ingredienser, så der er altså ikke mange undskyldninger for ikke at kaste sig ud i det her lækre projekt, der med garanti vil gøre din morgenmad lige lidt mere lækker. . Sukkerfri karamelsirup (et glas) 50g. kokosolie 50g. peanutbutter...

Kyllingeburger med hjemmelavet aioli i en lidt sundere udgave

Jeg er vild med alle afskygninger af mayonnaise, men det er jo ingen hemmelighed, at det ikke ligefrem er specielt godt for sidebenene – i hvert fald ikke i store mængder… I dag får du en super lækker opskrift på hjemmelavet aioli, som jeg har forsøgt at gøre lidt sundere ved at spare en del på olien. Nu brugte jeg nogle meget gule økoæg til den her hjemmelavet aioli, så hvis du undrer dig over den ret gule farve, er det altså derfor. Hvis du ikke er så vild med aioli, men hellere vil have en helt almindelig mayo, kan du sagtens undlade at komme hvidløg i. Ligeledes kan du tilføje lidt chili og paprika, hvis du vil lave en...

Koldhævede fuldkornsboller – den nemmeste opskrift

En friskbagt og lun bolle til morgenmad er altså ikke at kimse ad. Med den her opskrift kan du få lækre og luftige koldhævede fuldkornsboller på den nemmeste måde. alt du skal gøre er nemlig blot at blande alle ingredienserne sammen om aftenen, stille det hele i køleskabet og bage dem i ovnen næste morgen – så bliver det da ikke nemmere! Jeg har, som nogen måske ved, fødselsdag den 14. april, altså på fredag. Jeg får min skønne familie til brunch, og når man ligesom jeg har en ret stor familie, er en opskrift som denne guld værd! Alt, der kan forberedes dagen inden, er helt perfekt, så jeg ikke skal stresse rundt om morgenen. Jeg hader nemlig at...