Vegetarfrikadeller - sprøde, krydrede og super lækre veggie-deller

Sunde hindbærmuffins uden sukker og mel

Søde, mega lækre og ikke mindst sunde hindbærmuffins uden sukker og mel – det er, hvad du finder på bloggen i dag. Jeg havde lyst til at begive mig ud i en lidt sundere kageopskrift, og egentligt ville jeg gerne have lavet blåbærmuffins, men jeg havde altså kun hindbær i fryseren (og turen til supermarkedet for tredje gang lokkede ikke synderligt), så de blev med hindbær. Man kan variere de her muffins med de bær, man nu engang ønsker. Skulle jeg lave blåbærmuffins ville jeg altså benytte helt samme opskrift og fremgangsmåde.

Hindbærmuffins uden mel og sukker (ca. 8 stk)

Forberedelsestid: 10 min.

Ovntid: 15-20 min.

  • 2 modne bananer
  • 3 æg
  • 1 stor spsk. smør eller kokosolie
  • Skal og saft fra 1 lille økologisk citron
  • 100g. mandelmel
  • 50g. havregryn blended til fin mel
  • 4 dadler uden sten
  • 1 tsk. bagepulver
  • 1 tsk. vaniljepulver
  • Et lille nip salt
  • 100g. hindbær, friske eller frosne

Hindbærmuffins uden sukker og mel – fremgangsmåde

  1. Tænd ovnen på 200º varmluft.
  2. Start med at blende banan, æg, smør og citronsaft plus skal sammen i en stor skål med en stavblender.
  3. Derefter tager du din minihakker, blender eller foodprocessor og blender havregryn, mandler og dadler sammen til en ensartet masse (mandler og havregryn skal blendes til mel).
  4. Bland din mel/dadelmasse sammen med den anden masse af banan, æg, citron og smør og rør godt sammen.
  5. Tilføj bagepulver, vaniljepulver og et nip salt. Hvis du ikke er sart, så smag eventuelt lige dejen til og find ud af, om den er sød nok til din smag. Hvis du gerne vil have den sødere, så tilføjer du flere blendede dadler.
  6. Slutteligt tilføjer du hindbærrene – jeg bruger dem fra frost og det fungerer fint.
  7. Kom dejen op i nogle små muffinforme og fyld dem ca. halvt op (de hæver lidt op).
  8. Bag dem i ovnen i ca. 15-20 minutter til de er gyldne og dufter færdigt.

Hvis du ligesom jeg er glad for sundere søde sager, kan du finde flere opskrifter lige her.

4 kommentarer

  • Maj-Britt

    Hej Simone. Kan jeg undlade dadler og evt bruge noget andet?

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Simone Thrane Nielsen

      Hej Maj-Britt
      Undskyld mit sene svar. Din besked var forsvundet i min indbakke.
      Du kan godt undlade dadler, men så er de nok knap så søde, som de jo gerne skal være. Alternativt kan du anvende stevia eller et andet sødemiddel, hvis du helt vil undgå sukkeret.
      Knus Simone

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jimmi

    Hej Simone

    Har bagt disse i dag – dog med blåbær og tilsat 40 gram hakket chokolade. Super lækre 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Simone Thrane Nielsen

      Hej Jimmi

      Det glæder mig, at du kunne lide dem! Og det lyder super lækkert med blåbær og chokolade. 😀

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Vegetarfrikadeller - sprøde, krydrede og super lækre veggie-deller