De lækreste hindbærsnitter i en sundere version

Hvorfor er det lige, at mit underliv skal parfumeres?

Ja tak til et parfumefrit underliv

Det her indlæg er en del anderledes end dem, jeg normalt ville skrive, men ikke desto mindre, er det langt mere vigtigt end fastelavnsboller og skyr – derudover vil jeg gerne lige slå fast, at dette ikke er et sponsoreret indlæg, men udelukkende min personlige holdning.

Som overskriften nok antyder, har jeg i mange år aldrig forstået, hvorfor bind og tamponer skal dufte af blomsterregn. Bevares, menstruation er ikke ligefrem delikat. Men derfor behøver jeg vel ikke proppe mit underliv med parfume og blegemidler i en uge hver måned. I mange år vidste jeg faktisk ikke, at der fandtes parfumefrie varianter. Jeg havde altid bare købt de samme to mærker af bind og tamponer og egentligt ikke stillet spørgsmålstegn ved, hvorvidt mit underliv partout skulle parfumeres. Faktisk troede jeg, at det bare var sådan, de alle duftede.

Ja, man kan da argumentere for, at det er lidt naivt at tro, at der ikke var parfumefrie varianter, men det hænger nok også sammen med, at jeg simpelthen ikke ønskede at skifte de mærker ud, jeg brugte, af frygt for, at de andre ikke var ligeså beskyttende. Og ja, jeg vil trods alt hellere dufte af roser fra underlivet end bløde igennem flere gange om dagen.

Menstruationskoppen – en anbefaling lige fra hjertet (og underlivet)

Men, en dag fik jeg dog italesat min irritation over bind og tamponer, hvorefter min veninde introducerede mig for menstruationskoppen. Jeg havde aldrig hørt om det, og min første tanke var da også, at det lød rimelig underligt. Men så tænkte jeg alligevel, at det måtte jeg prøve.

Hvis du ikke ved, hvad en menstruationskop er, så kan jeg fortælle, at det er en lille kop lavet af silikone. Man kommer koppen op i underlivet, hvor den kan sidde i op til 12 timer ad gangen – også om natten. Den menstruationskop, jeg bruger, er af mærket OrganiCup. OrganiCup er en bæredygtig kop, som er lavet af 100% medicinsk silikone helt uden kemikalier, som ikke påvirker kroppens naturlige pH-balance.

Jeg har desuden altid døjet meget med smerter under min menstruation. De er dog blevet minimeret helt vildt, efter jeg skiftede mine bind og tamponer ud. En anden fordelagtig ting ved at benytte koppen er, at du slipper for at bruge 50kr. om måneden på bind og tamponer. Man anvender nemlig den samme kop hver måned. Inden, man benytter koppen, hælder man den lige over med kogende vand, hvilket man også gør, når ens periode slutter. Så er den ren og fin til næste gang.

Man skal lige vænne sig til at sætte menstruationskoppen op, men når man har fået styr på teknikken, så er det ekstremt let. Man mærker heller ikke, at den sidder der. Koppen ryger altså heller ingen steder, når den først er sat op, da den skaber et vakuum i underlivet. Den bliver altså siddende uanset om du løber, svømmer, eller hvad du nu engang foretager dig.

Menstruationskoppen findes i to størrelser, nemlig A og B. A er til kvinder, der har født, og B er til kvinder, der ikke har født. Jeg bruger selv størrelse A, og det fungerer rigtig fint. Jeg håber, at du med det her indlæg er blevet lidt klogere på vigtigheden af et parfumefrit underliv, og hvis du ligesom jeg godt kan se de mange fordele ved et underliv uden kemikalier, så vil jeg virkelig anbefale dig at prøve en OrganiCup, som du kan læse mere om lige her.

Dette indlæg indeholder affiliate links.

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

De lækreste hindbærsnitter i en sundere version