Skønne pizzasnegle med fuldkorn

De lækreste hindbærsnitter i en sundere version

Hindbærsnitter

Dette indlæg indeholder affiliate links.

Den her hindbærsnitte i en sundere udgave er bestemt ikke dårlige – faktisk smager de virkelig, virkelig godt. Man bemærker slet ikke, at de ikke indeholder rigtig sukker, eller at noget af melet er skiftet ud med grahamsmel – de bliver bare lidt mere sprøde i krummen. Hvis du gerne vil i gang med det her lækre, lille hyggeprojekt, så du kan overraske nogle, du holder af (eller bare spise dem alle selv), så finder du opskriften lige her.

Hindbærsnitter (ca. 10 stk.)

Forberedelsestid: 1 time
Ovntid: 10-15 min.

  • 100 g. grahamsmel
  • 200g. alm. mel
  • 200 g.. smør
  • 1 tsk. vaniljepulver
  • 1 spsk. Perfect Sød (du kan læse mere om Perfect sød og købe det lige her)
  • 2 æggeblommer

Fyld

  • Hindbærmarmelade – jeg bruger den fra Easis uden tilsat sukker, som du kan købe lige her.

Glasur

  • Flormelis
  • vand

Fremgangsmåde

  1. Kom alt mel, grahamsmel og vaniljepulver i en skål, skær smør ud i mindre stykker og fordel det i dejen – brug fingrene.
  2. Tilsæt æg og Perfect sød  ælt så det hele rigtig godt sammen til din dej har en samlet konsistens – præcis som normal mørdej. Når din dej har samlet sig, så stopper du æltningen. Beklæd den med husholdningsfilm og kom den i køleskabet i ca. 30 min.
  3. Tag dejen ud af køleskabet og rul den ud mellem to stykker bagepapir – altså et stykke på bordpladen og et stykke mellem dejen og din kagerulle, så den ikke hænger ved.
  4. Stik hindbærsnitterne ud med et stort glas, hvis du vil have dem runde og kom dem på en bageplade beklædt med bagepapir
  5. Bag dem i en forvarmet ovn ved 180º i ca. 10-15 minutter. Jeg måtte bage mine ad to omgange, da der ikke var plads på pladen – hold øje med dem.
  6. Når hindbærsnitterne er bagt skal du samle dem. Det gør du ved at komme en lille spsk. hindbærmarmelade på hver af de nederste bunde. Kom låg på kagen og pynt med glasur.

Hvis du vil have inspiration til andre sundere søde sager, kan du finde det lige her.

Hindbærsnitter

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Skønne pizzasnegle med fuldkorn