Kalorielet tunmousse - den lækreste opskrift

Sunde bananvafler – let og lækker morgenmadsvaffel uden sukker og mel

Sunde bananvafler

Sunde bananvafler – skønne vafler uden sukker og mel

Alexander og jeg har i dag fået disse vafler til morgenmad, og de smagte altså bare lækkert! Sunde bananvafler uden sukker og mel er super nemt at lave, man tilføjer bare banan i stedet for sukkeret og havregryn som alternativ til almindelig mel. Grunddejen til de her vafler uden sukker og mel er præcis den samme, som den jeg bruger til mine bananpandekager. Alexander er ikke morgenmadsmenneske ligesom jeg, men dem her er han altså helt tosset med. Så når der enten er bananpandekager eller bananvafler på menuen, så spiser han altså gerne morgenmad med mig.

I dag skal jeg forøvrigt ud og hente et nyt kamera. Jeg har længe (læs flere år) gerne ville have et spejlreflekskamera, men jeg har ikke haft overskud til at sætte mig ind i, hvilket et, det skulle være. Det skulle der så laves om på nu, så i fredags fik jeg købt den model fra Canon, der hedder EOS1300d.

Jeg er altså helt ny i det her spejlreflekskamera-halløj. Hvis nogle af jer har nogle gode råd til kameraet, så vil jeg meget gerne høre fra jer! Til nu har jeg udelukkende taget billeder med min Ipone 6S. Jeg har egentligt også været ret godt tilfreds med kvaliteten. Men jeg ved jo godt, at de bare lige bliver det bedre med et rigtigt kamera, så det glæder jeg mig virkelig til at prøve. Selvom der nok går lidt tid inden jeg lærer det ordentligt at kende.

Nå, det var lige et sidespring om min dag. Hvis I vil kaste jer ude i denne lækre opskrift på sunde bananvafler uden sukker og mel, så finder i den her.

Grunddej til vafler uden sukker og mel – bananvafler

  • 1-2 æg (afhænger lidt af størrelsen) 1 hvis de er store og 2, hvis de er små.
  • 1 meget, moden banan
  • 1 dl. havregryn
  • 1/2 tsk. bagepulver
  • 1/2. tsk. kanel
  • 1/2. tsk. vaniljepulver
  • lidt salt
  • 30g proteinpulver (hvis man ikke ønsker proteinpulver i sin dej, kan man komme 30g havregryn mere i
  • 1 spk. skyr
  • to-tre spsk. mælk

Bland alle ingredienser sammen i en skål og blend det hele med en stavblender. Konsistensen på dejen skal være flydende, men stadig en smule tyk. Konsistensen på dejen afhænger meget af, hvor store dine æg og banan er. Synes man, at dejen er for våd, kan man altid komme lidt mere havregryn i, og omvendt, hvis den er for tyk, så kom lidt mere mælk i. Steg vaflerne uden sukker og mel i et vaffeljern, eller brug dem som bananpandekager og lav dem på en sliplet-pande. Hvis dit vaffeljern ikke har sliplet-funktion, ville jeg nok lige komme lidt kokosolie i, så de ikke brænder fast.

Opskriften er til to personer.

Hvis du ligesom jeg godt kan lide at bruge proteinpulver, og gerne vil have et ordentligt produkt, vil jeg anbefale dig at købe det her.

Hvis du ligesom jeg er vilde med vafler og pandekager, så kunne disse chokoladepandekager med banan måske også være noget for dig.

Sunde bananvafler

   

3 kommentarer

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Kalorielet tunmousse - den lækreste opskrift