Ruggrød med kanel og vanilje

Ruggrød med kanel og vanilje

Ruggrød med kanel og vaniljeRuggrød med kanel og vanilje – skøn start på dagen

På en helt almindelig hverdag ville jeg normalt spise skyr til morgenmad, men nogle gange er det godt med variationer, og derfor er grød min nemme go-to morgenmad, når jeg er blevet træt af alt andet. Det er en sikker vinder hver gang, og det var denne ruggrød altså også! Normalt laver jeg min grød på almindelige, grovvalsede havregryn, men da jeg forleden faldt over ruggryn, i min lokale Fakta, måtte jeg simpelthen prøve at lave en grød med det – og det smagte altså bare mega lækkert, så det var et godt valg. Ruggrød giver en mere fyldig grød end almindelig havregrød, og så har det et højt indhold af fiber. 

Ruggrød – lækker og mættende morgengrød

  • 1 dl. ryggryn
  • 1,5 dl. vand
  • 1/2 dl. mælk
  • Et nip salt
  • 1/2 tsk. kanel
  • 1/2 tsk. vaniljepulver
  • Smag til med sødemiddel (eventuelt Perfect Sød fra Easis)

Først blander du alt pånær mælk og sødemiddel i en lille gryde. Kog det sammen til ruggrynene har suget vandet og udvidet sig. Dernæst kommer du 1/2 dl. mælk i grøden og lader det koge ind til en mere cremet masse (det tager ca. 3 minutter). Husk at røre i det, da mælken gerne vil brænde på. Min grød er smagt til med perfect sød fra Easis. Du kan også bruge almindelig sukker eller et andet sødemiddel, hvis du er mere til det. Du finder Perfect Sød i de fleste velassorterede supermarkeder.

Jeg toppede min grød med blåbær, jordbær, hakkede mandler, en firkant 86% mørk chokolade, der var hakket og en skefuld peanutbutter. Hvis du ligesom jeg er ret vild med peanutbutter bør du virkelig prøve det på grød, pandekager og skyr! Den søde og salte smag af peanutbutteren gør altså bare lige det ekstra ved min morgenmad, og derfor har jeg det også altid i skabet.

Opskriften passer til én person.

Hvis du kan lide grød, kunne disse to opskrifter måske være noget for dig:
Chokoladegrød med banan, appelsin og kaffe
Bagt grød med banan og blåbær

   

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Ruggrød med kanel og vanilje